Herunder kan du se vores brede udvalg af idrætsfag - forhåbentligt er der noget for dig.
Idrætsfaget tilbyder en masse forskellige muligheder for kropslig udfoldelse.
De forskellige fag udbydes på forskellige tidspunkter af året, som vil fremgå under de forskellige fag-faner.
Træf et sikkert valg eller kast dig ud i noget nyt!
Der kan forekomme ændringer i fagudbuddet og pladser i hvert fag, da vi tager hensyn til årstid og elevantal.
Klik på et idrætsfag
Fodbold
Fodbold er verdens mest populære sportsgren.
Vi vil i fodboldfaget kaste lys på det fascinerende spil.
I undervisningen vil vi arbejde med de tekniske, taktiske og fysiske aspekter i fodboldspillet. De to undervisere vil drage nytte af deres store erfaring, som både vil komme nybegyndere og mere erfarne fodboldspillere til gavn.
Under forløbet vil du skifte bekendtskab med øvelser og træningsmetoder, der kan gøre dig til en bedre fodboldspiller. Du vil også få mulighed for at arbejde med og udvikle dine fodboldtekniske færdigheder, samt taktiske sans for spilforståelsen.
Ydermere omhandler faget også fodboldens fysiologi og fysiske arbejdskrav.
På faget vil du også få indsigt i spillets psykologiske og sociale aspekter,
herunder betydningen af kommunikation, motivation og teamwork
– såvel i medgang, som i modgang.
I løbet af perioden vil vi diskutere fodboldens samfundsmæssige og historiske betydning. Derudover vil du få viden om og perspektiver på, mange forskellige sider af fodbolden: fan-kultur og hooliganisme, talentudvikling, matchfixing og korruption.
Du kan vælge fodbold i forårets 2. periode og efterårets 1. periode
![]() Feedback | |||
---|---|---|---|
![]() Kammeratskab | ![]() Masser af spilletid | ![]() Jubelscener | ![]() Barske fodboldpiger |