Historien om IHS

Højskole historien om Idrætshøjskolen Sønderborg

Den 15. maj 1952 bliver Idrætshøjskolen Sønderborg skrevet ind i historien, som en af de mest markante idrætshøjskoler i Danmark. Den er både er en del af grænselandets historie, men favner også en periode af Danmarkshistorien. Idrætshøjskolen grundlægges som et mindemærke for Kong Christian d. X’s store betydning for danskheden i Sønderjylland. Ved indvielsen deltog kongefamilien med Fredrik d. IX og Dronning Ingrid i spidsen.

 

De første tanker

Tanken om en ny højskole i grænselandet, blev tænkt allerede efter 1. verdenskrig og forstærkedes i 1920erne, i form af en idrætshøjskole inspireret af de sønderjyske idrætsforeninger efter genforeningen. Men den økonomiske krise og nedturen i 1930erne gjorde, at tankerne om en ny idrætshøjskole måtte opgives og først kunne genoptages mod slutningen af 2. verdenskrig, hvor tiden var moden til at indlede arbejdet med at realisere visionen.

Der er grund til at nære beundring over for de initiativrige mennesker i de sønderjyske idrætsforeninger, der fostrede tanken om en ny idrætshøjskole i grænselandet, og som efter afslutningen af krigen i 1945 med deres nationale følelser bidrog stærkt til at få gennemført projektet.

Højskolen indtager i dag en position som en af de vigtigste sønderjyske kulturinstitutioner for både dannelse og uddannelse.

 

IHS’ bygninger og omgivelser

Idrætshøjskolen Sønderborg er placeret i smukke omgivelser med 150 meter til havet, 1000 meter til Sønderskoven og 1000 meter til centrum af Sønderborg by. Bygningerne er tegnet af C. F. Møllers tegnestue og bygget i høj kvalitet og en flot arkitektur. Det er ligeledes C. F. Møllers tegnestue, som har tegnet svømmehallen. Svømmehallen var faktisk et særligt varemærke for Idrætshøjskolen ved indvielsen i 1952. Idrætshøjskolen Sønderborg var nemlig et af de få stedet i landet, hvor man havde egen svømmehal. Svømmehallen, som er et 25 meters bassin med et-, tre- og femmetervippe, har i alle årene været et afgørende monument og virkemiddel. Svømmehallen har et meget fint arkitektonisk snit og blev i sin tid bygget med stor omtanke for læring og undervisning. Dette ses blandet andet ved de særlige ”koøjer” placeret under vandniveau, således at svømmetrænere og undervisere kan observere svømmerne under vandet.

Ved hovedindgangen ligger Kongegården. Her er en del af udsmykningen 3 flotte bronzestatuer fra 1950´erne, samt et brøndrelief fra 1959. Under halvbuerne mellem Dronningehaven og Kongegården hænger 3 smukke mosaikker ligeledes fra 1958-59.

Grænsende ned til havet ligger parken, som rummer 24 fodboldbaner, med lunde, grønne plæner og store flotte trægrupper. I parken er der rig mulighed for fysiske aktivitet og mentalt ro.

 

IHS’ betydning

Idrætshøjskolen Sønderborg har siden grundlæggelsen haft en særlig betydning for Sønderborg, hvor de mange borgere, på den ene eller anden måde har stiftet bekendtskab med skolen i forbindelse med arrangementer og lignende.

Book en rundvisning/*** Collapse the mobile menu - WPress Doctor ****/