Fodbold
Fodbold er verdens mest populære sportsgren, derfor vil vi i faget Fodbold kaste lys på det fascinerende spil.
Her på IHS vil vi i undervisningen vil vi arbejde med de tekniske, taktiske og fysiske aspekter i fodboldspillet.
Under forløbet vil du stifte bekendtskab med øvelser og træningsmetoder, der kan gøre dig til en bedre fodboldspiller. Du vil også få mulighed for at arbejde med og udvikle dine fodboldtekniske færdigheder, samt taktiske sans for spilforståelsen.
Uanset om du er fodboldspiller i forvejen, eller om du ønsker at lære spillet helt fra bunden, kan du være med. Vi tilpasser træningen og niveauet i forhold til den enkelte.
Ydermere omhandler faget også fodboldens fysiologi og fysiske arbejdskrav.
Du vil få indsigt i spillet psykologiske og sociale aspekter, herunder betydningen af kommunikation, motivation og teamwork – såvel i medgang, som i modgang.
I løbet af perioden vil vi diskutere fodboldens samfundsmæssige og historiske betydning. Derudover vil du få viden om og perspektiver på, mange forskellige sider af fodbolden: fan-kultur og hooliganisme, talentudvikling, matchfixing og korruption.
Underviser Johnny Mølby er tidligere dansk landsholdsspiller i fodbold og er nu fodboldtræner. I vil drage nytte af hans store erfaring, som både vil komme nybegyndere og mere erfarne fodboldspillere til gavn.
Se vores Idrætsfag
Hvornår?
Fodbold kan vælges forårets 2. periode og efterårets 1. periode.
Er du klar til dit livs eventyr?
Bliv en del af Idrætshøjskolen Sønderborg og bliv mærket for livet...