IHS 180

IHS 180 – Prøv det hele på Idrætshøjskolen

Er du interesseret i at udforske nogle nye sportsgrene? Måske også nogle lidt mere niche af slagsen? Det kan også være du selv har en sportsgren du gerne vil dele med dine højskolevenner? Eller måske er det bare svært at vælge noget fra?

Så er IHS 180 faget for dig!

Idræt for enhver smag

IHS 180 er bettebroren til idrætsspecialet IHS 360. Vi har kun halvdelen af timerne, så derfor kommer vi også kun halvvejs rundt. Vi vil i dette fag prøve nogle fede forskellige sportsgrene og aktiviteter. Idrætshøjskolen Sønderborg har faciliteterne til de fleste idrætsgrene. I indendørsperioden udnytter vi, at der er både svømmehal, crosfitbox, idrætshaller og udstyr til et hav af forskellige aktiviteter – både dem du kender og dem du aldrig har hørt om.

Eksempel på indhold:

  • Streetbasket
  • Step
  • Crossfit
  • Dans
  • Kajakpolo
  • Cricket
  • Squash
  • Aktiviteter du ikke har prøvet før

*Der tages forbehold for ændringer

God stemning

På højskole handler det om at være med – også selvom vi godt kan lide at konkurrere. Vi er måske ikke de bedste til det hele, men det er ikke det vigtige. Det gælder om at prøve noget andet end det, man plejer. Det vigtigste er, at vi hygger os og har en god stemning. Og så kan det jo være, at du finder en ny yndlingsaktivitet i dette fag!

Hvornår?

IHS 180 er et idrætsfag og kan vælges forårets 1. periode og efterårets 2. periode.

/*** Collapse the mobile menu - WPress Doctor ****/