Gonzofilosofi

Undervisning i at filosofere

Filosofikurser og almindelige filosofiuddannelser vil ofte starte med læren om filosofien, men her skiftes fokus til at lære at filosofere. Det vil sige, at undervisningen i høj grad bliver praktisk og diskuterende, så I lærer at undre jer over alt, fra helt banale ting, og stille de største spørgsmål i livet. Hvis du ikke kan definere, hvad en stol er, så kan du helt sikkert heller ikke forklare, hvad der er sandhed, kærlighed eller meningen med dit liv. Men det kan læres, hvis du er tilpas nysgerrig og træner at undre dig.

Undervisningsstil

“Gonzo” refererer til en stil, der er personlig, deltagende og ofte eksperimenterende. Gonzo-filosofi kombinerer fakta med underviserens personlige oplevelser og perspektiver for at give jer en mere intens og subjektiv oplevelse af filosofien, der derfor skiller sig ud og bryder med konventionerne.

Indhold i faget Gonzofilosofi:

  • Praktiske og eksperimenterende øvelser
  • Filosofiske dilemmaer
  • Etiske dilemmaer som rollespil
  • Prøv at leve dit liv som en filosof
  • Kigge på stjerner og udforsk universet med din fantasi
  • Et klassisk symposium
  • Masser af diskussion

Ingen tekster og lektier i klassisk forstand

Vi tager ikke udgangspunkt i støvede tekster for at forstå verden. Højskoleeleverne placeres i stedet i situationer, hvor I er tvunget til at anvende filosofisk tænkning og diskussion. Bagefter kan vi afgøre, om I er geniale, eller om der måske er andre, der har tænkt noget lignende før jer. Hvis I ”får lektier for”, så er det, fordi I skal lave et filosofisk eksperiment i fritiden – ikke skriftlige afleveringer.

Lever jeg mit liv rigtigt? Er jeg lykkelig?

Spørgsmål, som mange stiller sig, men uklart om vi nogensinde finder svaret. Vi vil nærme os disse spørgsmål med nysgerrighed, undren og endnu flere spørgsmål, som f. eks:

  • Er du er parat til at dræbe en hundehvalp?
  • Lever vi i en computersimulation?
  • Var Søren Kierkegaard Danmarks første player?
  • Kan krig forsvares filosofisk?
Book en rundvisning/*** Collapse the mobile menu - WPress Doctor ****/