IHS i dit sabbatår

Mangler du idéer til dit sabbatår?

Er du igang med en ungdomsudannelse, eller måske er du allerede færdig og overvejer at tage et sabbatår? Så gør du dig nok nogle tanker om hvilke muligheder du har for at få det bedste ud af dit sabbatår? 

Et sabbatår kan have mange forskellige formål. Nogle bruger det til at rejse og opleve verden, mens andre tager på højskole eller laver frivilligt arbejde. Hvis du er interesseret i idræt, rejser og fællesskab og du ønsker at udfordre dig selv på en helt ny måde, kan Idrætshøjskolen Sønderborg være det perfekte sted for dig, at tilbringe dit sabbatår.

Sabbatår på idrætshøjskolen Sønderborg

På Idrætshøjskolen Sønderborg vil du blive en del af et fællesskab, hvor idræt, læring og personlig udvikling går hånd i hånd. Du bor på skolen sammen med mange andre elever og få mulighed for at deltage i et bredt udvalg af aktiviteter, som alle er designet til at udfordre dig og udvikle dine færdigheder.

Udover at dyrke sport vil du på højskolen også have mulighed for at lære om sundhed, ernæring og træning. Skolen tilbyder også en bred vifte af fag, der kan hjælpe dig med at udvikle dine færdigheder og forberede dig på videre uddannelse eller arbejde. Drømmer du om at tage sabbatår i udlandet, så kan du her kombinere højskole med at rejse. Vi tilbyder flere forskellige rejser. Læs mere om rejserne.

Hvis du er interesseret i at få en plads på et af vores ophold, så tilmeld dig her.