Højskolesangbogen: Hvad er historien bag?

Højskolesangbogen er mere end bare en sangbog. For mange er den et symbol på fællesskab, folkeoplysning og dansk kulturarv.

Den bruges på højskoler, efterskoler, i foreninger og til private sammenkomster - og fællessangen spiller stadig en central rolle i mange danskeres liv.

Men hvad er historien bag Højskolesangbogen, og hvorfor har den fået så stor betydning i Danmark - og ikke mindst på Idrætshøjskolen Sønderborg?

Højskolesangbogen er en samling af sange, der bruges til fællessang - primært på danske højskoler, men også langt uden for højskolernes rammer. Sangene spænder bredt og rummer både:

• danske salmer
• fædrelandssange
• årstidssange
• folkeviser
• nyere sange og tekster

Fælles for sangene er, at de kredser om fællesskab, liv, natur, historie og menneskelige værdier.

Højskolesangbogen har sine rødder i den grundtvigske højskolebevægelse i 1800-tallet. N.F.S. Grundtvig mente, at fællessang var en vigtig del af folkeoplysningen. Sang skulle ikke være forbeholdt de få - men noget, alle kunne deltage i.

Den første egentlige udgave af Højskolesangbogen udkom i 1894. Formålet var at samle sange, som kunne styrke fællesskabet og den nationale og kulturelle identitet på højskolerne.

Siden da er Højskolesangbogen blevet revideret mange gange, så den både bevarer traditionen og følger med tiden

På Idrætshøjskolen Sønderborg er Højskolesangbogen en naturlig del af hverdagen. Vi bruger den, når vi synger fællessang til vores fællesmøder, ved særlige begivenheder og i de øjeblikke, hvor hele højskolen samles på tværs af linjer og interesser.

Fællessangen skaber et fælles udgangspunkt - uanset om man er til boldspil, outdoor, fitness eller kreative fag. Når vi synger fra Højskolesangbogen, er alle med på lige vilkår, og fællesskabet styrkes gennem det fælles nærvær.

Alle elever på Idrætshøjskolen Sønderborg får desuden deres egen Højskolesangbog ved starten af opholdet. Når opholdet nærmer sig sin afslutning, skriver eleverne hilsner til hinanden i Højskolesangbogen. Det gør sangbogen til et personligt minde om højskoleopholdet - et fysisk bevis på fællesskabet, relationerne og den tid, man har delt.

Højskolesangbogen lever, fordi den samler mennesker. Den kræver ingen særlige forudsætninger - kun lysten til at være med.

I en tid med højt tempo og individuelle præstationer giver fællessangen:

Det er netop derfor, Højskolesangbogen stadig spiller en vigtig rolle i højskolelivet - og i dansk kultur generelt.