Sebastian og Viktor om højskole: Man lærer at tage vare på sig selv - og hinanden

På Idrætshøjskolen Sønderborg udvikler man sig ikke kun fysisk. Det, man udvikler sig mest i, handler om det mentale. Det fortæller Sebastian (21) og Viktor (24), der begge har oplevet en stærk personlig udvikling i løbet af deres ophold på IHS.

“Jeg var ret god til at snakke med mennesker i forvejen, men jeg er helt klart blevet bedre til det. Folk er så gode til at tjekke op på hinanden og spørge ind til, hvordan man har det. Hvis man hænger med mulen, samler man hinanden op,” siger Viktor.

Et af de elementer, der understøtter den mentale trivsel, er kontaktgruppen. Ugentlige kontaktgruppemøder giver mulighed for at dele, hvordan man har det, og hvad man har brug for.

“Det sociale her er som en familie. Til kontaktgruppemøderne får alle taletid, og det er dem, man kan fortælle til, hvis man ikke har det så godt – og på tværs af kontaktgrupper er folk gode til at være opmærksomme på hinanden,” fortæller Viktor.

Sebastian stemmer i: “Folk har forståelse for, hvis man har en dårlig dag og har brug for at trække stikket. Lærerne er også gode til at give plads.”

“Ja, for det er intenst at være omgivet af så mange mennesker 24/7,” fortsætter Viktor. “Men det er jo også fedt, for det rykker én.”

“Man lærer at have ja-hatten på”

Mental trivsel handler også om at kunne ændre negative tanker og erstatte dem med en positiv indstilling.

“Man lærer at have ja-hatten på. Man bliver udsat for nogle scenarier, der kan virke kedelige – for eksempel at sidde og synge hver morgen. Men hvis man har en god indstilling, lærer man, at alt kan gøres fedt. Hvis alle møder ind med et stærkt engagement, gør det alle oplevelser fede.”

En vigtig del af højskoletrivslen er muligheden for at udfordre sig selv i trygge rammer. “Jeg havde en indstilling om, at jeg skulle skubbe nogle grænser her på højskolen. Jeg er højdeskræk, men valgte alligevel Ekstremsport som fag. En dag skulle vi rappelle fra 25 meter, og det pressede mig.

Jeg sagde inden, at jeg ikke vidste, om jeg kunne – men jeg gjorde det, fordi jeg fik så meget opbakning, og det var vildt fedt. Jeg blev nærmest euforisk, fordi jeg havde gjort noget, jeg ikke troede var muligt,” fortæller Viktor.

Det er Sebastian enig i: “Det er ligesom når man tager på et adventure race i 12 timer – så er man også nødt til at bakke hinanden op. Man mærker, at nogen er gode til noget, andre er gode til noget andet. Man støtter hinanden og sørger for, at alle har det godt. Det er et eksempel på, at vi virkelig er gået sammen og har hjulpet hinanden.”

Højskolen lærer også eleverne at håndtere forandringer og uvished. “Når man er så mange mennesker samlet, kan der ofte ske ændringer med kort varsel, og man lærer at blive omstillingsparat. Der opstår jo også problemer i livet uden for højskolen – og her på skolen lærer man at håndtere dem,” siger Viktor.

Endelig handler mental trivsel om åbenhed og mod til at tage imod nye oplevelser. “Vi prøver bare – det bliver fedt uanset hvad, fordi vi beslutter, at vi gør det til noget fedt. Det kan man tage med videre på arbejde og i andre sammenhænge,” siger Sebastian.

På højskolen lærer man altså ikke kun at tage vare på sig selv, men også på hinanden. Man bliver set, forstået, støttet og udfordret – og det skaber mental trivsel, som rækker langt ud over højskolen og styrker én, når man skal videre på arbejde eller på studie.