Er højskole kun for dem, der kommer direkte fra gymnasiet?
Det spørgsmål kan hurtigt melde sig, hvis man - som Jacob Rønnow - er uddannet landmand og har arbejdet flere år, inden man starter på højskole.
“Det er selvfølgelig lidt anderledes at komme herud som landmand - de fleste, der går her, kommer direkte fra gymnasiet.”
Inden for landmandsfaget er højskole ikke den mest oplagte vej, fortæller Jacob. Det kan virke lidt sjovt i andres øjne.
Alligevel var det netop den vej, Jacob valgte.
Fra alene på marken til 150 mennesker omkring sig
Som landmand er man ofte meget selvstændig. Arbejdsdagene kan være lange, og meget af arbejdet foregår alene.
Da han startede på IHS, blev forskellen mellem arbejdsliv og højskoleliv tydelig med det samme.
“Man går fra at arbejde alene til at være omgivet af 150 mennesker.”
På IHS bor og lever eleverne tæt sammen. Man spiser sammen, træner sammen og møder de samme mennesker igen og igen i løbet af dagen.
“Jeg fik pludselig et socialt overskud ved at gå op og ned ad så mange mennesker.”
For Jacob handler højskolelivet ikke kun om at være sammen med andre. Det handler om at finde sin plads i fællesskabet - og lære at være sig selv midt i det.
Alder og baggrund fylder mindre, end man tror
Selvom han både har en anden uddannelse og er et par år ældre end nogle af de andre elever, har det ikke vist sig at være en barriere.
“Den der aldersforskel betyder ikke noget. Jeg glider bare ind i mængden.”
På IHS fylder forskellene mindre, end man skulle tro. I hverdagen vejer det, der samler os, tungere end forskellene.
”Jeg har en anden ro til bare at nyde at være her”
Jacobs baggrund har samtidig givet ham en særlig ro under opholdet.
“Det, der er rart ved at have en uddannelse i forvejen, er, at jeg har en anden ro i, at jeg bare kan nyde at være her og ikke behøver finde en retning for mit liv imens.”
For Jacob stopper fællesskabet ikke, når opholdet slutter.
Han tager et stærkt netværk med sig videre - mennesker, han har delt en hverdag med, og som han ved, han kan tage fat i igen.
Fra at gå meget alene - til at vide, at der altid er nogen at ringe til.
Der er flere veje til højskole.
Læs flere elevportrætter fra IHS her.
Younas tog en pause fra jobbet – og valgte højskole
Younas var allerede færdiguddannet og havde været i arbejde i to år, da han begyndte at overveje, om hverdagen skulle se anderledes ud. “Jeg...
SU på højskole
Hvis du overvejer et højskoleophold, har du sikkert også tænkt over, hvad det koster, og hvordan du skal finansiere det. Et af de spørgsmål, mange...
En dag på højskole – sådan ser hverdagen ud på IHS
Hvordan ser en helt almindelig dag på højskole egentlig ud? En typisk dag på højskole består af masser af idræt, undervisning, fællessang og tid...
Før IHS havde Mathæus aldrig spillet beachvolley: ”Jeg havde ikke regnet med, at mit liv skulle se sådan ud”
Da Mathæus startede på Idrætshøjskolen Sønderborg i 2021, var han fast besluttet på at prøve noget nyt. Det skulle vise sig at få større betydning,...
Køkken med Holdning: Grillede asparges fra Hestehavegård og spidskål med Unika Gnalling
Juni er måneden, hvor asparges og spidskål for alvor er i sæson, og hvor de lyse sommeraftener kalder på mad fra grillen. Her bruger vi lokale...
Køkken med holdning: Frisk rabarbercrumble
Når rabarberne er i sæson, er det svært at komme uden om en god crumble. Den friske syrlighed fra rabarberne og det sprøde låg er en enkel...
Johnny Mølby vender hjem til Idrætshøjskolen Sønderborg
Johnny Mølby vender hjem til Idrætshøjskolen Sønderborg Efter en afstikker til international topfodbold vender Johnny Mølby efter sommerferien...
Fra undervisning på IHS til verdensmesterskabet i HYROX
For de fleste er det en stor præstation bare at gennemføre en HYROX-konkurrence. For vores underviser Rasmus Møller og hans kæreste, Line Thams, gik...
Nu står råhuset færdigt: Snart kan vi spille beachvolley året rundt
Råhuset på Idrætshøjskolen Sønderborgs kommende beachvolleyhal står nu færdigt. Fredag markerede skolen den vigtige milepæl med rejsegilde, hvor...
Er du klar til dit livs eventyr på idrætshøjskole?
Bliv en del af Idrætshøjskolen Sønderborg og bliv mærket for livet...










