Aktive seniorer

Aktive seniorer – Idræt og fordybelse

Dette ugekursus er tilrettelagt til aktive seniorer, der ønsker at styrke livsglæden gennem motion, sang, sociale aktiviteter og nye perspektiver. Kurset kombinerer sjove og udfordrende motionsaktiviteter med en bred vifte af livsberigende workshops og foredrag, der fremmer velvære og livskvalitet.

Hver dag kan der vælges imellem forskellige idrætsaktiviteter såsom kajak, yoga, golf, padeltennis, cykeltur, pardans og vandgymnastik. Man kommer ikke til at prøve det hele, men man kan til gengæld vælge de aktiviteter, som man helst vil prøve. Det er tilrettelagt, så alle kan være med, uanset om man er erfaren, eller man vil prøve noget for første gang. Man vælger først sin idræt ved kursusstart.

Om eftermiddagen vil der være en almenblok, hvor man kan fordybe sig i det fag man vælger ved tilmeldingen. Der tages forbehold for ændringer.

  • Aktualitet og samfundsdebat
  • Korsang og musik
  • Akvarelmaleri og kunst
  • Friluftsliv og natur

I løbet af ugen vil der desuden være inspirerende morgensamlinger, foredrag, udflugter og sociale aktiviteter, samt masser af fællessang fra højskolesangbogen. Læs mere i skemaet.

Onsdag er der frieftermiddag, hvor man kan gå ind til Sønderborg by, opleve de lokale seværdigheder, såsom Sønderborg Slot, Dybbøl Banke eller benytte muligheden for at slappe lidt af.

Indkvartering og bespisning

Vi holder til og overnatter på Idrætshøjskolen Sønderborg, hvor dagens måltider også serveres. Der er mulighed for at tilvælge specialkost, og der kan tages hensyn til allergener. Køkkenet laver lækker mad, hvor der tages udgangspunkt i økologi og lokale råvarer.

Indkvartering foregår som udgangspunkt på dobbeltværelser med bad på værelserne. Pris: kr. 4.399,-.

Der er mulighed for at bo på enkeltværelse for et ekstragebyr på kr.  1.200,-.

Faciliteter

Skolen har fantastiske faciliteter både inde og ude med en placering i krydsfeltet mellem skov, by og hav. Benyt muligheden for at bruge højskolens svømmehal og sauna, hvis man da ikke hellere vil tage sin morgendukkert ved stranden, der ligger 100 meter fra højskolen.

Hvornår?

Uge 34 (18. august – 24. august)

Ankomst:

Søndag kl. 17.00-17.45

Afrejse:

Lørdag kl. 9.30

Se ugeprogrammet her

Priser

Kursuspris pr. person:

Dobbeltværelse m. bad på værelset kr. 4.399,- 

Enkeltværelse for et ekstragebyr på kr. 1.200,-. LUKKET FOR ENKELT VÆRELSE

Dagskursist kr. 4.049,-

Specialkost:
Tillæg pr. kursist 300 kr.

Den angivne kursuspris er en totalpris, som inkluderer logi, forplejning, komplet sengelinned samt et lille håndklæde, undervisning, udflugt, foredrag og brug af skolens faciliteter.

Det vil være en god idé at medbringe et ekstra badehåndklæde til brug i svømmehal eller ved strand.

 

Kontakt

Kursusleder:

Marianne Müller Nielsen
Mail: marianne@ihs.dk

Spørgsmål til tilmelding?

Kontakt os på:
Tlf.: 7442 1848
Mail: admin@ihs.dk

 

Book en rundvisning/*** Collapse the mobile menu - WPress Doctor ****/