GOLF & HØJSKOLE

Sæsonstart for Singler – Bo på golfbanen”

I golfsæsonens første uger har vi fokus på, at du kommer godt i gang med din golfsæson. Vi starter undervisningen mandag med en spændende clinic for alle med PGA Pro Thor Andersen. Tirsdag og torsdag formiddag fortsætter vi med 2 x 2 timers undervisning i mindre grupper af max 8 kursister. Vi tilstræber at du får samme underviser begge formiddage. Vi underviser dig i alt fra putning til indspil, chip, pitch og bunkerslag, til jernslag, køller og driver.

Til begyndere og letøvede bliver der mulighed for undervisning også efter frokost kombineret med selvtræning og spil på par 3 banen og på stor bane. Intro til regler, ”ready golf”, etikette og stableford vil også indgå i programmet for begynderne. Begyndere vil blive guidet på par 3 banen, spille individuelt på par 3 banen, samt deltage i en social 18 hullers match på stor bane, med hele holdet.

Vi kan som skole ikke udstede et golfkørekort, dette er forbeholdt golfklubberne. Vi kan skriftligt bekræfte at du som kursist har gennemført ovenstående elementer. Det er golfklubberne som suverænt afgør, i hvor høj grad en sådan bekræftelse vægter i udstedelsen af et golfkørekort.

Til de mere øvede golfspillere vil vi i løbet af ugen kigge mere individuelt på dit spil og komme med nye svingtanker, gode træningsøvelser og individuelle råd.

Undervisningen tilrettelægges i samarbejde med PGA Pro’erne Thor Andersen, Sønderjyllands Golfklub, Rene Haahr Clausen, Benniksgaard Golfklub og Troels Thybo, Sønderborg Golfklub.

Golfbanerne; Vi spiller 4 runder golf (med mulighed for en 5.)
Mandag starter vi i Sønderjyllands Golfklub, i folkemunde den bedste golfbane i Sønderjylland. Tirsdag og fredag er vi i Benniksgaard Golfklub, hvor vi bor, en af Danmarks smukkest beliggende golfanlæg lige ned til Flensborg Fjord. Torsdag går turen til Sønderborg Golfklub, en god og altid velplejet golfbane, beliggende ved historiske Augustenborg. Onsdag er egentlig din golffridag, men vi hjælper gerne med at booke en ekstra tee tid på f.eks. Nordborg Golfbane, en hyggelig golfbane og klub, som bestemt er et besøg værd.

IHS højskoleliv og NYT samarbejde med Benniksgaard Hotel og Anneks.
Traditionelle højskoleseancer med sang, fortælling og perspektivering indgår naturligvis i ugens program. Kenneth C. A. Gars er vores ”Verdenskendte højskolemand i Sønderjylland”, han indtager ”klaveret og scenen” 1 morgensamling og hele 3 højskoleaftener.

Vi har store forventninger til vores nye samarbejde med Benniksgaard Hotel og Anneks. Vi bor hyggeligt på Benniksgaard Anneks, med eget IHS/Golf fællesrum til bl.a. morgensamlinger og højskoleaftener. Her har vi også vores ”egen lille bar” med yderst rimelige priser.

Vi bliver bespist lækkert og hyggeligt på Benniksgaard Hotel/golfrestaurant, alle morgener med en lækker buffet, 2 dejlige frokoster, samt 2 aftener med 2 x 2-retters menu.

Vi bor lige ud til et af Danmarks smukkest beliggende golfanlæg med en unik golfbane i et naturskønt, kuperet og delvist fredet område lige ned til Flensborg Fjord. Benniksgaard har ligeledes en rigtig god Proshop med et behageligt værtspar Sara og PGA Pro Rene Haahr Clausen, han indgår i vores trænerteam.  Overvejer du nyt golfudstyr, fitting, ekstra træning, eller blot vil forkæle dig selv i shoppen, så er du også i den henseende i rigtig gode hænder på Benniksgaard.

Benniksgaard Hotel ligger tæt på den dansk/tyske grænse med mange spændende historiske seværdigheder og oplevelser i nærheden, som Historie center Dybbøl, Gråsten Slot og Mindelunden ved Broager kirke, bl.a. derfor er onsdag dag til fri disposition.

Der er fri parkering ved Benniksgård inkl. ladestandere til el-biler.  

Et spændende tilbud onsdag eftermiddag på Benniksgaard Anneks
På flere opfordringer fra tidligere kursister tilbyder vi en golfrelateret fysiske træningssession. Vi kommer med vores bud på golfrelaterede fysiske træningsøvelser for vores coremuskler, som giver et bedre udgangspunkt for golfsvinget. Dette introduceres på morgensamlingen tirsdag.

Højskoleaftener på Benniksgaard Anneks og på IHS.

Mandag: Præsentation af højskolesangbogen, sang, fortælling og perspektivering.

Tirsdag: Et smagfuldt ginoplæg, vi får besøg af Sønderborg Distillery.

Onsdag: Vi byder velkommen på Idrætshøjskolen Sønderborg til en herlig højskoleaften, med rundvisning, aftensmad på skolen, Vild med dans for golfspillere og en afsluttende højskole sangaften. Hele aftenen i selskab med Kenneth C. A. Gars.

Torsdag: En hyggelig afslutningsaften med god mad, sange, portvinsindlæg og godt samvær.

​Vi glæder os til at tage rigtig godt imod alle til Golf & Højskole med og på IHS i 2024.

Tilbud om ankomst søndag
fra ca. kl. 15.00

Kontakt Benniksgaard direkte for dette tilbud.

Oplys, at du er med IHS Golf.

Dobbeltværelse 975,- kr.
Enkeltværelse 675,- kr.
Inkl. morgenmad.

Hvornår?

Uge 18 (29. april – 3. maj)

AFSLUTTET

Ankomst:
Mandag kl. 11.00

Afrejse:
Fredag kl. 15.30

Se ugeprogrammet her

Priser

Kursuspris pr. person
Dobbeltværelse
kr. 6.095,-

Enkeltværelse
kr. 6.695,-

Kurset er tilrettelagt uden statstilskud.

Kursusprisen inkluderer kost
og logi, undervisning, og alle greenfee.

Det eneste du skal sørge for, er frokost onsdag, samt drikkevare.

Kontakt

Kursusleder:
Søren Eilby Hansen

Spørgsmål vedrørende kurset på tlf.: 20 15 30 23 
eller på mail: golf@ihs.dk

Generelle Spørgsmål til
IHS kan ske på
Tlf.: 74 42 18 48
eller på: info@ihs.dk

Book en rundvisning/*** Collapse the mobile menu - WPress Doctor ****/