GOLF & HØJSKOLE

MATCHTUR FOR SINGLER – Gut Apeldör

For første gang i 2023 med IHS Golf, har vi udbudt en uge med teamet ”Golf for Singler”, kurset blev hurtigt udsolgt. Ligeledes er vores 2 Matchturs uger i uge 33 og 35 meget populærere. Derfor tilbyder vi nu en ekstra matchtur i uge 37, med temaet ”Matchtur for Singler”. 

De 3 første døgn i det Sønderjyske har vi pakket et super program, med det bedste fra årets ugekurser; 3 runder golf på Sønderjyllands, Benniksgaard og i Nordborg. God forplejning, gin smagning, swimmingpool, sauna, højskole-seancer med sang, fortælling og perspektivering, samt naturligvis en masse hygge og socialt samvær. Se og læs mere om Hotel Scandic i Sønderborg her: https://www.scandichotels.com/hotels/denmark/sonderborg/scandic-sonderborg 

Jeg er rigtig glad for at Kenneth C. A. Gars, ligesom på uge 33 og 35, er en vigtig del af kursets højskoledel, både i det Sønderjyske og i det Nordtyske. Fysiske golfrelaterede træningssessions, praktiske golf-clinics, course management og mental golftræning, er alle korte tilbud vi tager op i løbet af ugen, når der er tid.

Onsdag morgen går turen fra Hotel Scandic, i egne biler og i eget tempo til Gut Apeldör. Vi samles sidst på formiddagen på Gut Apeldör til en kort velkomst og rundvisning. Derpå går det atter løs med golf, matchtur og god højskole. 

På Gut Apeldör byder vi på: 3 x 18 huller, tilbud om 9 hullers meget social hyggegolf, samt naturligvis mere god højskole og social hygge m. Kenneth C. A. Gars. Vi bor hyggeligt ”på golfbanen” i dejlige værelser og bliver bespist med lækker morgenbuffet og på hyggelig restaurant aften, hvor vi nyder buffet eller 3-retters middag, onsdag og torsdag aften. Fredag byder vi på en let frokost før afrejse. Torsdag smører vi madpakker fra morgenbuffet, til vores frokost.

Læs mere om Gut Apeldör her: https://apeldoer.de/en/Golf/ 

I løbet af ugen, spiller vi minimum 4 runder gennemgående stableford turnering, kombineret med forskellige sociale matcher og naturligvis løbende, nærmest flaget og længste drive. Der vil være en lille præmie seance og afrunding af matchugen, fredag før afrejse. Ugens spilformer og ”IHS-regler” gennemgås på velkomstmødet. Vi anbefaler et max hcp. på 36 for både mænd og kvinder. Som udgangspunkt spiller alle fra de teesteder som de forskellige klubber anbefaler i forhold til Hcp.


Match- og kursusleder på 12. sæson er Søren Eilby Hansen.
Søren har arbejdet med golf på Club La Santa i siden 2001 og som noget nyt er han Matchleder for Bravo Tours Golf. Søren er GTU uddannet ved Dansk Golf Union, med 9 mdr. praktik forløb hos PGA Pro Rene Klausen på Benniksgaard. Søren er en fast del af undervisningsteamet på IHS Golf.

Kenneth Christian Anker Gars, er en vigtig del af alle golfkurser med IHS.
”Jeg elsker at spille klaver til fællessang og synes det er livsbekræftende at synge med alle vores kursister”! Glæd jer til fællessang og livsperspektiverende ord om sangene og aktuelle emner. 

 

Succesen med matchtursuger og golf for singler, kombinerer vi i en NY sæsonafslutningsuge. 

3 døgn i det Sønderjyske, kombineres med 3 døgn på Gut Apeldôrs naturskønne golfanlæg i det nordtyske (https://apeldoer.de). Glæd dig til intens og social matchtur- og højskoleuge for singler. 

Hvornår?

Uge 37  (10. – 15. september 2023)

Ankomst:
I Sønderjyllands Golfklub
Søndag d. 10. september 2023
Vi starter kl. 11.00

Afrejse:
Gut Apeldör
Fredag d. 15. september 2023
kl. ca. 15.30

Se ugeprogrammet her

Priser

Kursuspris pr. person

Dobbeltværelse
kr. 7.295,- 

Enkeltværelse
kr. 8.595,-  

Kurset er tilrettelagt uden statstilskud.

Vi anbefaler at alle tegner en afbuds/afbestillings-forsikring ved eget forsikringsselskab. Ved afbud en måned inden kursusstart refunderes depositum ikke. Ved afbud en uge inden kursusstart refunderes det indbetalte beløb ikke.

Book en rundvisning/*** Collapse the mobile menu - WPress Doctor ****/