At vælge den rigtige højskole er en stor beslutning. Med over 70 forskellige højskoler i Danmark – hver med deres unikke fag, fællesskab og faciliteter – kan det være svært at finde ud af, hvad man skal vælge.
Der er mange muligheder, og det handler om at finde den højskole, der passer bedst til dine interesser og ønsker.
Derfor har vi lavet en guide. Den giver dig fem enkle steps, der skal hjælpe dig til at finde den højskole, der passer bedst til dig – og viser samtidig, hvad du kan forvente af et ophold på en idrætshøjskole som Idrætshøjskolen Sønderborg.
1. Vælg en højskole, der matcher dine interesser
Når du kigger på højskoler, vil du hurtigt opdage, at de fleste har en særlig profil. Nogle fokuserer på idræt, andre på musik, kunst, politik eller mad. Mange vælger en idrætshøjskole som IHS, fordi de ønsker at kombinere bevægelse og sport med personlig udvikling og fællesskab.
Når du leder efter en højskole, kan du blandt andet vælge mellem:
- Idræts- og gymnastikhøjskoler
- Almene højskoler
- Kunstneriske højskoler
- Kristne eller spirituelle højskoler
- Seniorhøjskoler
Er du til bevægelse, fællesskab og personlig udvikling, er en idrætshøjskole som IHS måske det helt rette valg. Her kombinerer vi fysisk aktivitet med faglig fordybelse, kreativitet og plads til at være dig selv.
2. Undersøg fagene – hvad drømmer du om at lære?
En højskole er det perfekte sted at afprøve nye interesser. Måske har du altid haft lyst til at kitesurfe, spille beachvolley, fordybe dig i personlig udvikling – eller lære mere om din krop og træning. På IHS kan du både vælge kendte idrætsgrene og nye fag, du ikke anede, du ville elske.
På Idrætshøjskolen Sønderborg kan du prøve alt fra beachvolley, sejlads og boldspil til Adventure Racing, Ekstremsport og CrossFit.
Selvom IHS er en idrætshøjskole, tilbyder vi meget mere end sport. Ifølge højskoleloven skal mindst 50 procent af undervisningen være af almen karakter. Det betyder, at du også kan fordybe dig i almene fag – på IHS tilbyder vi almene fag som Around Politics, Fremtidens Teknologier eller Kropskultur. Vi tilbyder også kreative fag som keramik, strik og musik.
3. Tænk over beliggenhed og faciliteter
Placeringen af højskolen kan få stor betydning for din oplevelse. Mange vælger en højskole langt hjemmefra – og det giver god mening, når man vil prøve noget nyt og stå på egne ben.
IHS ligger i Sønderborg – lige ud til stranden og tæt på både skov og byliv. Vi har faciliteter som beachvolleybaner, idrætshaller, et stort fitnessområde, SUP-boards og meget mere. Her er højt til loftet – både fysisk og mentalt.
4. Mærk efter – hvordan vil du gerne leve på højskolen?
Højskolelivet er noget, man skal opleve for virkelig at forstå det. Men én ting er sikkert: Fællesskabet og nærværet er afgørende.
Du bor, spiser og oplever hverdagen sammen med andre unge – og det skaber venskaber, du ikke havde forestillet dig. Her bliver du en del af et fællesskab, hvor alle bidrager med netop det, de er og kan.
På Idrætshøjskolen Sønderborg har vi fællesskab og trivsel som en hjertesag. Her bliver du set, hørt og mødt – både af lærerne og dine medstuderende. Mange af vores elever siger, at de aldrig før har følt sig så hjemme.
Vi styrker fællesskabet gennem daglige fællesaktiviteter som morgensamling, fællesaftener og fællesidræt – og gennem nærvær i mindre grupper, for eksempel i kontaktgrupper og det personlige fællesfag Livsfortællinger, hvor vi deler historier og lærer hinanden endnu bedre at kende i mindre grupper.
5. Vælg en højskole, der tilbyder særlige oplevelser
Rejser og oplevelser kan være prikken over i’et i dit højskoleophold. Mange højskoler – inklusiv IHS – tilbyder spændende rejser, som både styrker fællesskabet og giver uforglemmelige minder.
På IHS tilbyder vi rejser for enhver smag – fra ski og adventure til surf og vandring. Fælles for dem alle er, at vi bevæger os, udfordrer os selv og deler oplevelser, der binder os endnu tættere sammen.
Rejserne skaber minder for livet og er noget af det, vores elever husker allerbedst fra deres højskoleophold.
Vil du opleve højskolelivet med både puls, perspektiv og nye venskaber? Så tag et kig på Idrætshøjskolen Sønderborg – og mærk stemningen selv.
Vil du læse mere om, hvad en højskole egentlig er? Læs vores blogindlæg “Hvad er en højskole?”
Book en rundvisning her – vi glæder os til at møde dig!
Sebastian og Viktor om højskole: Man lærer at tage vare på sig selv – og hinanden
På Idrætshøjskolen Sønderborg udvikler man sig ikke kun fysisk. Det, man udvikler sig mest i, handler om det mentale. Det fortæller Sebastian (21)...
Fra vildskab til fællesskab: For Daniel blev højskole et vendepunkt
“I starten da vi skulle synge morgensang, kunne jeg slet ikke åbne munden. Jeg kiggede rundt og tænkte: Nej, nej, nej - skal vi det her flere gange...
Hvor gammel er man på højskole?
Vi får ofte spørgsmålet: Hvor gammel er man egentlig på højskole? Og ofte ligger der en usikkerhed bag: Er jeg for gammel, hvis jeg ikke kommer...
Højskolesangbogen: Hvad er historien bag?
Højskolesangbogen er mere end bare en sangbog. For mange er den et symbol på fællesskab, folkeoplysning og dansk kulturarv. Den bruges på højskoler,...
Landmand på højskole: “Jeg glider bare ind i mængden”
Er højskole kun for dem, der kommer direkte fra gymnasiet? Det spørgsmål kan hurtigt melde sig, hvis man - som Jacob Rønnow - er uddannet landmand...
Jytte takker af efter 39 år: “IHS har ændret mit liv”
“IHS har forandret mit liv. Da jeg startede i ’87, var jeg meget usikker - men nu er jeg blevet mere åben og sikker på mig selv.” Sådan siger Jytte,...
Hvad er forskellen på højskole og efterskole?
Mange stiller spørgsmålet: Hvad er forskellen på højskole og efterskole? Det er helt forståeligt, for der er mange ligheder mellem de to...
Idrætshøjskolen Sønderborg tager første spadestik til indendørs beachvolleyhal
Beachvolley forbindes ofte med sommer, sand og sol - men på Idrætshøjskolen Sønderborg (IHS) er ambitionen klar: sporten skal kunne dyrkes året...
Nanna leder IHS med hjertet – og ordentlighed
”Den vigtigste værdi for mig som forstander er ordentlighed. På IHS gør man sig umage over for hinanden. Man stræber efter at være et godt menneske...









