Younas var allerede færdiguddannet og havde været i arbejde i to år, da han begyndte at overveje, om hverdagen skulle se anderledes ud.

“Jeg arbejdede som it-supporter, og det havde jeg gjort i to år, men så tænkte jeg, at jeg skulle have en pause og udvikle mig som menneske.”

For Younas handlede pausen ikke om at lave ingenting. Tværtimod. Han havde lyst til at bruge tiden på noget, der var svært at finde plads til i en almindelig arbejdsuge.

“Pausen kunne give mig lov til at prøve noget, hvor man virkelig har tid til det, for i hverdagen er man tidspresset.”

Væk fra hverdagens trommerum

Efter nogle år på arbejdsmarkedet havde Younas vænnet sig til en hverdag med faste rammer, faste opgaver og mange af de samme mennesker.

På højskolen mødte han noget andet.

“På IHS kunne jeg møde nye mennesker. På mit arbejde er det jo meget de samme mennesker, jeg omgås. Der er ikke det fællesskab, som der er på en højskole.”

Det sociale var samtidig noget, Younas gerne ville udfordre sig selv på. Derfor valgte han blandt andet faget Social Dynamics.

“Jeg har valgt Social Dynamics som fag, fordi jeg tænkte, at det måske kunne hjælpe mig til at blive bedre socialt.”

Her bliver eleverne blandt andet udfordret til at tale sammen om ting, de måske ikke normalt ville sætte ord på.

“Man sidder og snakker i grupper om følsomme ting og bliver udfordret til at gøre noget, som jeg ikke havde turdet gøre et andet sted end her.”

På højskole tør Younas mere

Det er ikke kun i samtalerne, Younas oplever, at han bliver udfordret.

Også idrætten har gjort det lettere at lære andre at kende. I fag som volley og padel oplever han, at der opstår et fællesskab gennem det aktive, man laver sammen.

“Det hjælper at lave noget sportsligt med andre mennesker.”

For Younas har det betydet, at pausen fra arbejdslivet ikke bare er blevet et afbræk fra hverdagen. Den har også givet plads til at prøve nye sider af sig selv af.

“Siden jeg startede, er jeg blevet stærkere til at turde gøre mere, som jeg ikke turde, inden jeg startede.”

En sidste pause i ungdommen

Younas’ vej til højskolen er måske lidt anderledes end den klassiske forestilling om, at et højskoleophold ligger lige efter en ungdomsuddannelse.

Han havde allerede uddannelse og job på plads.

Men netop derfor gav det mening at stoppe op for en periode.

“Jeg kan anbefale at tage en pause fra arbejdet, især hvis man har arbejdet i noget tid og savner at møde nogle nye mennesker og prøve noget nyt. Der er det et godt sted at komme på højskole til at få en pause - det sidste af ens ungdom," siger han med et smil.

For ham har højskoleopholdet givet noget, som var svært at finde tid til i en travl arbejdsuge:

“Pausen har givet mig tid til at møde nye mennesker og prøve nogle fag, som man ikke har tid til i den travle hverdag.”

For nogle kan en pause fra arbejdslivet derfor være begyndelsen på et højskoleophold med tid til at prøve noget nyt, møde nye mennesker og udvikle sig undervejs.

Trænger du også til at prøve noget nyt?

Måske er højskole også noget for dig. Kom forbi Idrætshøjskolen Sønderborg, oplev stedet og mærk stemningen.

Book en rundvisning og se, om IHS kunne være dit næste stop.

Book en rundvisning