GOLF & HØJSKOLE

Hvornår?

Uge 35 2025
(24. – 30. august)

Ankomst:
Søndag mellem kl. 17.00 og 18.00

Afrejse:
Lørdag kl. ca. 09.15

Se foreløbigt ugeprogram

Sensommergolf for alle på IHS

Vores sensommergolfkursus henvender sig til alle, fra nybegynderen som vil prøve kræfter med dette fantastiske spil, til den etablerede golfspiller som vil skridtet videre med sit spil.

Golfundervisningen er 2 formiddage af ca. 2 timer, det er tirsdag og torsdag formiddage. I bliver undervist i mindre grupper af max 8, hvor vi tilstræber at I så vidt muligt har samme undervisere begge formiddage. Vi underviser i alt fra putning til indspil, chip og bunkerslag, til jernslag, køller og driveren.

 

Nye i golfsporten 
Kommer du som nybegynder på vores sensommerkursus, er du naturligvis meget velkommen, og vi har et godt inkluderende forløb til dig. Ellers er min anbefaling at kigge på ugerne 18 og 32 hvor vi har ekstra fokus på begyndere.

Til de etablerede golfspillere vil vi i undervisningen kigge mere individuelt på dit spil og komme med nye sving tanker, gode træningsøvelser og individuelle råd.

Undervisningen tilrettelægges i samarbejde med PGA Pro Rene Haahr Clausen, Benniksgaard Golfklub og Troels Thybo, Sønderborg Golfklub.

Golfbanerne; Vi spiller 4 runder golf i løbet af ugen.
Mandag starter vi alle i Sønderjyllands Golfklub, i folkemunde den bedste golfbane i Sønderjylland. Tirsdag går turen til Benniksgaard, et af Danmarks smukkest beliggende golfanlæg ned til Flensborg Fjord. Torsdag og Fredag besøger vi Sønderborg og Nordborg, vores 2 gode og hyggelige golfklubber på Als, fredagen runder vi golfugen af med en social match i Nordborg, hvor vi tilstræber at alle er med på stor bane.

IHS Højskoleliv
Traditionelle og alment dannende højskole seancer, interessante, inspirerende oplæg, gode højskolesange morgen og aften, fortælling og perspektivering er vigtige elementer i højskolelivet. Morgensvømning i svømmehallen, en frisk tur i havet via den lækre badebro, saunabesøg, en runde frissbee-golf i parken, samt hygge og samvær i golfbaren er ligeledes vigtige elementer for helheden på et sommergolf- og højskoleophold på IHS.

Morgensamlinger
Hver morgen, efter morgenmaden, samles vi til morgensamlinger, som er en vigtig del af højskolelivet på IHS, med sang, fortælling, aktuelle indlæg og perspektivering. 

Onsdag Eftermiddag
Onsdag eftermiddag er din mulighed for en fri eftermiddag, puste ud, slappe af og lade op til resten af ugen. Vi har tilbud og forslag, hvis du har lyst til en aktiv eftermiddag. Det kan være en frisbeegolf runde i parken, en gåtur langs havet ind til Sønderborg Slot, besøge Historiecenter Dybbøl Banke eller måske en strandtur ved den dejlige badebro lige ved IHS.

Sidst på eftermiddagen har vi et tilbud om en fysisk træningssession. Vi kommer med vores bud på golfrelaterede fysiske træningsøvelser for bl.a. vores core muskler, som giver os et bedre udgangspunkt for stabilitet i dit golfsving.

Onsdag formiddags- og aftenens arrangementer
Onsdag, formiddag og aftenerne på IHS er både spændende, alsidige og lærerige. Hver aften inden kaffe, sang og fortælling, byder vi på motiverende arrangementer og foredrag:

  • Sønderjyllandshistorie; et spændende foredrag om grænselandet vi befinder os i.
  • Præsentation af højskolesangbogen, sang, fortælling og perspektivering.
  • ”Vild med dans for golfspillere” – En herlig, social og underholdende aften for alle.
  • Vi får lokalt besøg fra Sønderborg Distillery eller Wohlenberg Vinhandel. 🙂
  • Humorforedrag, -”Humoren får skyld for meget” – Men hvordan bruger vi den?
  • Hyggelig afslutningsaften, 3-retters menu, gode sange, portvins indslag og socialt samvær.

Mad og Drikke
Morgen- og aftensmaden samt frokost onsdag nydes på IHS (øvrige frokoster nydes i golfklubberne). Vores søde køkkenteam lover at forkæle os lidt ekstra i golfugerne. De bruger primært gode danske lokale økologiske råvarer og håndterer evt. specielkost. Golfbaren på IHS byder på speciel øl og vin til yderst rimelige priser. Der vil altid som minimum være vand på bordene til alle frokoster og aftensmåltider. Vi sørger ligeledes for kaffe, dag og aften + frugt/sødt.


Vi glæder os til at tage godt imod alle til Golf & Højskole på IHS i sommeren 2025.

Hvornår?

Uge 35 2025
(24. – 30. august)

Ankomst:
Søndag mellem kl. 17.00 og 18.00

Afrejse:
Lørdag kl. ca. 09.15

Se foreløbigt ugeprogram

Priser

Kursuspris pr. person

Dobbeltværelse m. bad og toilet kr. 6.400,- 

Enkeltværelse m. bad og toilet kr. 6.900,-

Kurset er tilrettelagt med statstilskud. 

Kursusprisen inkluderer kost, logi, undervisning, og alle greenfee.

Det eneste du skal sørge for er drikkevarer.

 

Kontakt

Kursusleder:
Søren Eilby Hansen

Tlf.: 20 15 30 23 eller på mail: golf@ihs.dk

Eller direkte til IHS
Tlf.: 74 42 18 48
eller på: info@ihs.dk

 

Book en rundvisning/*** Collapse the mobile menu - WPress Doctor ****/