Fantastisk familiekursus

Fantastiske oplevelser samlet i en uge, med idrætshøjskolens smukke omgivelser, unikke placering og utallige muligheder som udgangspunkt. Med et program som er tilrettelagt med spændende idrætsaktiviteter og fælles aktiviteter for både børn, forældre og bedsteforældre.

​Børnene bliver sat sammen i jævnaldrende grupper og bliver mødt af top motiverede unge mennesker, som tidligere har været elever på idrætshøjskolen, og derfor er eksperter i at lege og dyrke idræt, med IHS som omdrejningspunkt. Nye spændende oplevelser hver dag og masser af nye venner, er hvad børnene kan glæde sig til.

Udover de idrætslige udfordringer vil de voksne også blive udfordret med almen undervisning, der vil skabe forundring, debat og nye perspektiver på relevante problemstillinger fra både hverdagen og omverdenen. Traditionelle højskole-seancer, interessante og inspirerende foredrag, oplivende morgensamlinger med fortælling, højskolesang og tankevækkende elementer, er ligeledes centrale dele af højskolelivet på det fantastiske familiekursus.

 

Idrætsfag (fra ca. 18 år.)

 Vælges ved tilmelding:

  • Vandsport – foregår ved skolens strand og er afhængig af vind og vejr, byder på eksempelvis windsurf, stand-up-paddle surf, kajak eller kano. Vi forsøger at inddrage kursisternes præferencer når vi vælger aktivitet, men man skal være klar på det hele.
  • Yogabliver en introduktion til forskellige former for yoga som Vinyasa, Hatha og Yin. Man behøver ikke kende disse ord for at deltage, men man skal være parat til en aktivitet hvor sind og krop kobles sammen i rolige omgivelser imens du bliver stærkere, smidigere og mere i balance med dig selv.
  • Adventureer en kombination af klassiske outdoor aktiviteter som mountainbike, O-løb og kajak. Der bygges op til at man sidst på ugen kommer på et adventurerace, hvor man skal samarbejde sig igennem en bane hvor alle discipliner kombineres.
  • Fitnesspræsenterer dig for forskellige træningsformer, du bliver både udfordret på din kondition og din styrke. Vi bruger forskellige træningsudstyr og miljøer, som skov, strand og svømmehal. Faget har en legende tilgang til det at træne og ofte i nye sjove fællesskaber.
  • 360 Bat og Boldspil – bliver en cocktail af sportsgrene, indendørs såvel som udendørs. Højskolens kæmpe sandkasse afprøves og vi besøger den lokale padelklub. Du behøver absolut ikke være en stjerne, blot du holder af at have et bat og en bold, mellem hænderne eller fødderne og kan li´ at få sved på panden og gå til “vaflerne”.

     

  • Aktive Seniorer og andre “lidt roligere sjæle” Faget er for dig som gerne vil være aktiv, men hvor det ikke behøver gå så stærkt mere. Du vil f.eks. blive præsenteret for golfsportens vidunderlige verden, vi kombinerer svømmehallen med fitnessaktiviteter og måske er vi en enkelt dag sammen med kursets Yoga hold. Ved ugens start samles holdet og vi vil sammen planlægge ugen, vel mødt 🙂

Vigtigt: 

Alle idrætsfag kan vælges uanset forkundskaber, du behøver altså ikke at have prøvet faget/aktiviteten før, for at vælge den. Oprettelse af et idrætsfag kræver minimum 8 deltagere, er der ikke deltagere nok på det idrætsfag du har valgt, vil du blive kontaktet.

De almene fag vil blive præsenteret på velkomstmødet, kort efter ankomst til IHS.

 

Børneaktiviteter:
Børnene skal ikke vælge fag. Der vil hver dag være tilbud til alle børn og unge mellem 5 og ca. 17 år, inddelt efter alder. Aktiviteter som boldspil, svømmehal, kajak, klatring, mountainbike, sang/musik, dans, skattejagt og masser af sjove lege.

Øvrige aktiviteter:
Udover idrætsfag, valgfag, familieaktiviteter og aftenarrangementer er der også sang, dans, morgensamlinger, foredrag, og morgenmotion for hele familien.

Forplejning m.m.:
Maden nyder vi i skolens spisesal eller på terrassen – morgen, middag og aften. Køkkenpersonalet forkæler os med forfriskninger, frugt, kaffe og the i løbet af dagen.​

 

Vi tager forbehold for ændringer, siden kan løbende blive opdateret.

 

Vi glæder os til at tage godt imod jer alle til et fantastisk familiekursus uge 30, 2025.



Hvornår?

Uge 30 (20.- 26. juli 2025)

FÅ PLADSER

Ankomst:
Søndag d. 20. juli
kl. 16.00-17.30.

Det er vigtigt at I ankommer i dette tidsrum, da der vil være en velkomstseance for jer!

Afrejse:
Lørdag d. 26. juli
kl. 09.15

Se eksempel på ugeskema her

Få et indblik i kurset

Priser

Kursuspris pr. person
Voksne:
Dobbeltværelse m. bad på gangen kr.  5.600,-

Dobbeltværelse m. bad på værelset kr. 6.100,- FULDTEGNET

Børn:
0 – 2,9 år: kr. 2.400,-
3,0 – 11,9 år: kr. 3.500,-
12,0 – 16,9 år: kr. 3.900,-

Tillæg – Specialkost:
Voksne 300 kr.
Børn 200 kr.

Den angivne kursuspris er en totalpris, som inkluderer logi, forplejning, komplet sengelinned samt to håndklæder, undervisning, udflugt, foredrag og brug af skolens faciliteter.

Medbringe gerne et ekstra badehåndklæde. 
Oplys gerne hvis du har brug for en baby-rejseseng.

Værelser
Indkvartering sker fortrinsvis på dobbeltværelser. Er man en familie på 3 personer, skal der påregnes indkvartering på samme værelse med en madras på gulvet.

Betalingsbetingelser

Kontakt

Kursusleder:
Søren Hansen
Mail: golf@ihs.dk
Tlf.: 2015 3023

Spørgsmål til tilmelding

Kontakt os på:
Tlf.: 7442 1848
Mail: admin@ihs.dk

Book en rundvisning/*** Collapse the mobile menu - WPress Doctor ****/