Familiekursus uge 42
Hvornår?
Uge 42 (12. oktober – 18. oktober 2025)
Ankomst:
Søndag d. 12. oktober
kl. 15.45-17.00.
Det er vigtigt at I ankommer i dette tidsrum!
Afrejse:
Lørdag d. 18. oktober
kl. 10.00
Familiekursus i uge 42
Fantastiske oplevelser samlet på en uge, med idrætshøjskolens smukke omgivelser, unikke placering og utallige muligheder som udgangspunkt. Du vil opdage helt nye sider af dig selv og din familie, nu hvor I er sammen på en ny måde. Kurset er tilrettelagt, så der er spændende aktiviteter både for børn, forældre og bedsteforældre. De mange faciliteter på idrætshøjskolen giver fantasien frit spil og åbner muligheder i et familiekursus, hvor alt kan ske. Kurset er et mindre familiekursus, end vores sommerkurser og der er maksimalt plads til omkring 60 kursusdeltagere (fordelt på ca. 30 voksne og 30 børn).
Skemaet er tilrettelagt med en god variation af både voksen og børneaktiviteter, fællesaktiviteter, samt fritid hvor højskolens faciliteter og omgivelser kan bruges.
Idrætsoplevelser for alle voksne:
4 af dagene skal de voksne vælge en af to idrætsaktiviteter, som vil være enten høj eller lav intensitet. Aktiviteterne kan være padel-tennis, fitness, crossfit, mountainbike, kajak, vandring, ketchersport eller lign.
Almene/kulturelle emner:
Der vil være 4 almene moduler for de voksne. Her vil vi debatere livserfaringer, holdninger om specifikke emner.
Børneaktiviteter:
Tema:
Tematimerne kan være både kreative og bevægelsesmæssige og lægger op til en masse fælles oplevelser. F.eks. kunne det være græskarudskæring, aftengåtur med stjernekiggeri eller et opgaveløb med teambuildingsøvelser. Alle aktiviteterne forsøger at give samlende oplevelser der opbygger relationer, kommunikation og vækker tillid.
Højskolefag:
Udover Idrætsfag, Almene/kulturelle fag & ”Tema-aktiviteter” indeholder kurset bl.a. også morgensamlinger, foredrag, refleksion og aftensang. Kurset er tilrettelagt med brede almene perspektiver. Om morgenen vil der være tilbud om løb, havbadning, svømmehal og sauna. Maden nyder vi i skolens spisesal morgen, middag & aften, og køkkenpersonalet har lovet at forkæle os i løbet af dagen.
Glæd jer til en fantastisk uge!
Hvornår?
Uge 42 (12. oktober – 18. oktober 2025)
Ankomst:
Søndag d. 12. oktober
kl. 15.45-17.00.
Det er vigtigt at I ankommer i dette tidsrum!
Afrejse:
Lørdag d. 18. oktober
kl. 10.00
Priser
Kursuspris pr. person
Voksne:
Dobbeltværelse m. bad på værelset kr. 6.100,-
Børn:
0 – 2,9 år: kr. 2.400,-
3,0 – 11,9 år: kr. 3.500,-
12,0 – 16,9 år: kr. 3.900,-
Tillæg – Specialkost:
Voksne 300 kr. – Børn 200 kr.
Prisen inkluderer logi, forplejning, komplet sengelinned samt to håndklæder, undervisning, udflugt, foredrag og brug af skolens faciliteter.
Medbring gerne et ekstra badehåndklæde.
Værelser
Indkvartering sker fortrinsvis på dobbeltværelser. Er man en familie på 3 personer, skal der påregnes indkvartering på samme værelse med en madras på gulvet.
Oplys hvis du har brug for en baby-rejseseng.
Kontakt
Kursusleder:
Jens Meldgaard
Mail: jens@ihs.dk
Spørgsmål til tilmelding?
Kontakt os på:
Tlf.: 7442 1848
Mail: admin@ihs.dk
Er du klar til dit livs eventyr på idrætshøjskole?
Bliv en del af Idrætshøjskolen Sønderborg og bliv mærket for livet...