GOLF & HØJSKOLE

Hvornår?

Uge 35 2026
(23. – 29. august)

Ankomst:
Søndag mellem kl. 17.00 og 18.00

Afrejse:
Lørdag kl. ca. 09.00

Se foreløbigt ugeprogram

GOLF & HØJSKOLE – Sensommergolf for alle

Vores sensommergolfkursus henvender sig til alle – fra nybegynderen, som vil prøve kræfter med dette fantastiske spil, til den etablerede golfspiller, som vil skridtet videre med sit spil.

I alt spiller vi 4 runder golf på 4 forskellige, spændende golfbaner i Sønderjylland:

  • Mandag: Sønderjyllands Golfklub – af mange kaldet den bedste golfbane i Sønderjylland.
  • Tirsdag: Nordborg Golfklub – hyggeligt og roligt golfanlæg.
  • Torsdag: Sønderborg Golfklub – en god og altid velplejet golfbane, beliggende ved historiske Augustenborg.
  • Fredag: Benniksgaard Golfklub – enetaf Danmarks smukkest beliggende golfanlæg i et naturskønt og kuperet område lige ned til Flensborg Fjord.

Onsdag

Onsdag har du også mulighed for at spille en 5. runde golf og når du nu er så tæt på en af Danmarks absolut smukkest beliggende golfbaner Benniksgaard. (Når vi spiller den afsluttende sociale match fredag, spiller vi en fælles/social spilfrom, som betyder at du ikke spiller din egen bold/stableford). Vil du derfor gerne opleve at spille Benniksgaard ”selv”, er onsdag en oplagt mulighed. Når du har betalt kurset, ca. 1 måned før kursusstart og ønsker at gøre brug af denne mulighed, så kontakt gerne undertegnede på mail for yderligere information om denne mulighed og for evt. booking af tee-tider.

Onsdag eftermiddag er din mulighed for en fri eftermiddag, hvor du kan puste ud, slappe af og lade op til resten af ugen eller måske opleve historiske spændende Sønderjylland på egen hånd. Vi har naturligvis også tilbud, hvis du har lyst til en aktiv eftermiddag. Det kan være en frisbeegolf runde i parken, en fysisk golfrelateret træningssession, en gåtur langs havet ind til Sønderborg Slot, eller et besøg på historiecenter Dybbøl.

Golfundervisning

Golfundervisningen er 3 formiddage af ca. 2 timer. Vi starter mandag formiddag med spændende clinics i Sønderjyllands Golfklub. Tirsdag og torsdag formiddage fortsætter vi undervisning i mindre grupper af typisk 5 til 8 kursister, hvor vi tilstræber at I har samme undervisere begge formiddage.

Du bliver undervist i alt fra grib, opstilling, svingteknik, det korte spil med putning, chip og bunkerslag, til det lange spil med jernslag, køller og driveren. Udgangspunktet er at udfordre og udvikle dit golfspil, uanset dit niveau.

Til begyndere og letøvede

Til begyndere og letøvede bliver der mulighed for undervisning også efter frokost kombineret med selvtræning og spil på par 3 banen og på stor bane, hvor det giver mening. Golf etikette, ready golf, etikette og stableford vil også indgå i programmet for begynderne. Begyndere vil blive guidet på par 3 banen, spille individuelt på par 3 banen, samt forhåbentlig deltage i den sociale afslutningsmatch sidst på ugen, med hele holdet.

Øvede golfspillere

Til de mere øvede golfspillere vil vi i undervisningen kigge mere individuelt på dit spil og komme med nye sving tanker, gode træningsøvelser og individuelle råd.

Undervisningen tilrettelægges i samarbejde med PGA Pro Thor Andersen, Sønderjyllands Golfklub og PGA Pro Troels Thybo, Sønderborg Golfklub.

IHS-højskoleliv

Som en del af kurset oplever du også det unikke højskoleliv på IHS. Morgensamlinger, inspirerende oplæg, fortællinger, fællessang morgen og aften samt perspektiverende samtaler er faste elementer. Hertil kommer de fysiske og sociale aktiviteter: morgensvømning i svømmehallen, en frisk dukkert fra badebroen, afslappende saunabesøg, en runde frisbeegolf i parken – og ikke mindst hygge og samvær i golfbaren. Alt dette er med til at skabe den helhed, der kendetegner et sommergolf- og højskoleophold på IHS.

Aftenarrangementer

Aftenerne på IHS er både spændende, alsidige og lærerige. Hver aften inden kaffe, sang og fortælling, byder vi på motiverende arrangementer og foredrag:

  • Præsentation af højskolesangbogen med sang, fortælling og perspektivering.
  • ”Vild med dans for golfspillere” – en herlig, social og underholdende aften for alle.
  • Lokalt besøg fra Wohlenberg Vin- og Delikatessehandel
  • Foredrag om Sønderjyllands historie
  • Humorforedrag: “Humoren får skyld for meget – men hvordan bruger vi den?”
  • Hyggelig afslutningsaften med 3-retters menu, sang, portvins indslag og socialt samvær.

Mad og drikke

  • Morgen- og aftensmad samt onsdagsfrokost nydes på IHS.

  • De øvrige frokoster spiser vi i golfklubberne.

  • Vores Køkken med holdning forkæler med gode, primært lokale og økologiske råvarer – og tager hensyn til specialkost.

  • Golfbaren byder på specialøl og vin til rimelige priser.

  • Der er altid vand på bordene til frokost og aftensmad samt kaffe og frugt/sødt i løbet af dagen.

Vi glæder os til at tage godt imod alle til Golf & Højskole på IHS i sensommeren 2026.

Hvornår?

Uge 35 2026

(23. – 29. august)

Ankomst:
Søndag mellem kl. 17.00 og 18.00

Afrejse:
Lørdag kl. ca. 09.00

Foreløbigt ugeprogram

Priser

Kursuspris pr. person

Dobbeltværelse m. bad og toilet kr. 6.700,- 

Enkeltværelse m. bad og toilet kr. 7.500,-

Kurset er tilrettelagt med statstilskud. 

Kursusprisen inkluderer kost, logi, undervisning, og alle greenfee.

Det eneste du skal sørge for er drikkevarer.

HUSK:
Ønsker du deltagerliste tilsendt, med navn og hjemmeklub?
Er det VIGTIGT at du bekræfter dette i tilmeldingsformularen.

Kontakt

Kursusleder:
Søren Eilby Hansen

Tlf.: 20 15 30 23 eller på mail: golf@ihs.dk

Eller direkte til IHS
Tlf.: 74 42 18 48
eller på: info@ihs.dk

 

Book en rundvisning