Nanna leder IHS med hjertet – og ordentlighed

”Den vigtigste værdi for mig som forstander er ordentlighed. På IHS gør man sig umage over for hinanden. Man stræber efter at være et godt menneske – man udviser respekt og rummelighed.”

Så tydeligt formulerer forstander Nanna Blankschøn det. Og ordentlighed er ikke bare et ideal i hendes øjne – det er det kompas, der styrer hendes beslutninger, både som menneske og som leder for skolen.  

På IHS er ordentlighed en del af DNA’et, og det er ikke opstået tilfældigt. Det er noget, Nanna bevidst arbejder for at gøre nærværende i både undervisningen, fællesskabet og hverdagen på skolen. Og det er noget, hun selv er rundet af.

Formet af stærke forbilleder

Nanna er vokset op med stærke kvindelige forbilleder, der ikke bare talte om de samme værdier – de levede efter dem.

Hendes farmor var en kraftfuld og tydelig skikkelse i Sønderborgs gymnastikliv – en kvinde, der skabte foreninger, byggede fællesskaber og lærte sine elever om respekt og rummelighed. 

Hendes mor blev Sønderborgs første kvindelige murer og senere formand for Dansk Arbejdsgiverforening i lokalområdet. 

Med andre ord voksede hun op med ambitiøse forbilleder, der inspirerede hende til at træde i karakter og nå sine mål:

”Det har altid været naturligt for mig at træde ind en lederrolle. Mit bagland har vist mig, at hvis der er noget man vil, så kan man godt nå det – uanset hvem man er.”

Et fællesskab, der satte spor

Det var egentlig gymnastikken, der først trak Nanna mod højskolelivet på Gymnastikhøjskolen i Ollerup. Men det blev hurtigt tydeligt, at højskolen rummede langt mere end træning, teknik og opvisninger.

”Jeg kom for gymnastikken – men jeg fandt ud af, at alt det sociale og alt det udenom var helt vildt fedt,” fortæller hun.

“Man var sammen på en anden måde end derhjemme.”

Den oplevelse blev en øjenåbner. Ikke kun i forhold til det sociale, men også til selve skoleformen: at bo sammen, spise sammen, være sammen – hele tiden. At lære uden eksamenspres. At være en del af et fællesskab, der følger én fra morgen til aften.

Nanna stortrivedes i det. Og siden har hun båret oplevelsen med sig og brugt den aktivt i sin lederrolle i dag.

”Det gav mig et klart billede af, hvad en højskole kan være – og hvad den kan gøre ved mennesker.”

Hendes tro på fællesskabet præger stadig hendes tilgang som forstander.

”Jeg har med mine egne øjne oplevet, at stærke fællesskaber – det med at stå sammen til trods for forskelligheder – kan noget særligt. Jeg har set det ske i mange forskellige sammenhænge, og jeg ved, at det virker.”

Nærvær som ledelsesstil

En af de ting, Nanna frygtede mest, da hun blev forstander, var at miste den tætte kontakt til eleverne. Hun har altid været drevet af relationerne – af de svære samtaler, af at hjælpe unge videre, og af at være den, man kommer til, når livet presser sig på.

”Jeg har haft utallige elevsamtaler gennem årene, og jeg elsker det. Det giver mig så meget at se en elev, der har det svært, finde modet og retningen igen.”

Nanna er uddannet i coaching, konflikthåndtering og svære samtaler, og hun arrangerer og faciliterer sorggrupper. At være nærværende, omsorgsfuld og tryghedsskabende falder hende naturligt – og hun lægger ikke skjul på, at det var en af de største kameler at sluge ved at træde ind i rollen som forstander: at måtte give slip på noget af det, hun var allerbedst til.

Derfor har hun skabt plads til undervisning og elevkontakt i sin kalender. Hun står ofte på skolen allerede klokken kvart i otte for at hilse på eleverne til morgenmaden, og hendes kontordør står altid åben.

”For mig handler det om at være synlig og tilgængelig. Det er sådan, jeg skaber relationerne. Det gør, at eleverne har mod på at komme op til mig – og det betyder sindssygt meget.”

Ordentlighed starter i køkkenet 

Et af de projekter, Nanna er særligt stolt af at have sat i gang som forstander, er arbejdet med Køkken med holdning. Det udspringer af noget helt grundlæggende i hendes egen tilgang til livet: en insisteren på, at mad og råvarer skal være i orden.

”Jeg er selv meget opmærksom på, hvad jeg spiser, og hvad min familie spiser. Jeg kan ikke gå på kompromis med kvalitet. Apropos ordentlighed – jeg kan simpelthen ikke servere kyllinger, der har haft det dårligt og er blevet transporteret fra den anden side af jorden. Eleverne skal have ordentlig mad for at kunne fungere.”

For Nanna er ordentlig mad en forudsætning for trivsel, energi og fællesskab. Derfor har hun også været en stærk drivkraft i at få projektet i gang sammen med skolens køkkenchef.

”God mad handler ikke kun om ernæring. Det handler også om fællesskab. Når eleverne sidder længe og spiser sammen, fordi maden er så lækker – så bliver det også en del af højskoleånden – det med at være til stede sammen.”

Et ry, der forpligter

Når Nanna ser ud over hverdagen på IHS – eleverne, fællesskabet, medarbejderne og livet på skolen – er der især én ting, der fylder hende med stolthed: skolens ry.

”Det, der gør mig allermest stolt, er vores omdømme. Når jeg siger, at jeg arbejder på IHS, møder jeg altid en positiv reaktion. Folk ved, at IHS er et fedt sted – at her sker der en masse, at vi er medarbejdere, der er glade for at være her, og at eleverne trives. Der er bare en helt særlig vibe omkring højskolen, og det gør mig virkelig stolt.”

Som forstander ser Nanna det som sin vigtigste opgave at værne om netop det: At bevare og styrke den kultur, der gør IHS til et sted, mennesker taler varmt om.

Et sted, hvor ordentlighed ikke bare er en værdi, men en praksis. Og et sted, hvor stærkt fællesskab og engagement fortsat får lov til at være drivkraften – både for elever og ansatte.

For Nanna handler hverdagen ikke om, at man skal gå i takt – men om den måde, mennesker møder hinanden på. Det er den kultur, hun vil værne om – og bygge videre på i sit virke som forstander.