Familiedag
Kære forældre, søskende og bedsteforældre
I er hermed inviteret til en dejlig dag på IHS søndag d. 16. november.
Vi vil lægge os i selen for at forberede en fantastisk eftermiddag fyldt med skønne stunder, masser af aktivitet og hyggeligt samvær.
Vi kunne nemlig godt tænke os at give jer et billede af, hvilket sted vi er – nu hvor vi har været så heldige at låne jeres barn, søster, bror eller barnebarn.
Vi vil benytte lejligheden til på god gammeldags manér at samle sammen til et lækkert sønderjysk kaffebord. Så I må utroligt gerne medbringe jeres yndlingskage.
Vi vil gerne invitere til frokost kl. 12. Officiel velkomst er kl. 13.30.
I er meget velkomne til også at komme tidligere og kigge rundt på skolen og snakke med jeres børn eller søskende.
I løbet af eftermiddagen vil der være underholdning og aktiviteter samt det yderst delikate sønderjyske kaffebord. Aktiviteter og hygge vil være muligt både ude og inde så tag passende tøj med. Jeres børn vil senere informere jer om udvalget af aktiviteter.
Vores program vil slutte ca. kl. 17.30, hvorefter man kan tage lidt suppe inden der køres hjem.
Vi glæder os meget til at se jer alle sammen.
De bedste hilsener, IHS
Hvor og hvornår?
Idræthøjskolen Sønderborg
Frihedsallé 42, 6400 Sønderborg
Søndag d. 16. november
- Ankomst fra kl. 12.00.
- Officiel velkomst er kl. 13.30.
- Arrangementet slutter kl 17.30.
Tilmelding inden d. 7. november.
Priser
Voksne og børn fra 8 år: 100 kr. inkl. frokost og let aftensmad.
Børn under 7 år: 50 kr.
Er du klar til dit livs eventyr på idrætshøjskole?
Bliv en del af Idrætshøjskolen Sønderborg og bliv mærket for livet...

