Herunder kan du se vores brede udvalg af specialefag - forhåbentligt er der noget for dig.
Specialefaget er det fag der fylder mest i dit skema og som du virkelig kan dygtiggøre dig inden for.
De forskellige fag udbydes på forskellige tidspunkter af året. Dette vil fremgå under de forskellige fag-faner.
Træf et sikkert valg eller kast dig ud i noget nyt!
Der kan forekomme ændringer i fagudbuddet og pladser i hvert fag, da vi tager hensyn til årstid og elevantal.
Klik på et specialefag
Volleyball
Volleyball på Idrætshøjskolen Sønderborg er for dig som både ønsker at lære spillet at kende og at udvikle det til et højere niveau. Du vil gennem træningen udvikle dig som volleyspiller – dit tekniske niveau højnes, din fysik forbedres, og din taktiske forståelse udvikles.
Det sker igennem en sjov, udfordrende og intensiv træning, som indeholder:
-
Teknisk træning på alle niveauer
-
Taktisk træning - angreb og forsvar
-
Spilforståelse - fra hyggebold til systemer
-
Udvikling igennem sjove småspil, sekvenser og kamptræning
Alle niveauer er velkomne, og den daglige træning bliver tilrettelagt, så både begyndere og øvede får udfordringer. Vi indarbejder alle tekniske elementer gennem varierede øvelser og småspil, så du bliver teknisk velfunderet, samtidig med at du får indsigt i opbygning af tekniktræning. I forløbet arbejder vi desuden i etablerede hold med teamudvikling og personlige fokuspunkter.
Forventninger
Volleyball kan både spilles som socialt hyggespil eller dyrkes som kampspil. På IHS spilles det som hyggespil i fritiden, men i undervisningen arbejder vi med volleyball som kampspil, hvor samarbejde er en forudsætning, og personlige initiativer nødvendige.
Du kan vælge Volleyball i forårets 1. periode og efterårets 2. periode.
![]() Kampe | |||
---|---|---|---|
![]() Blokade | ![]() Champs | ![]() Opvarmning | ![]() 3 baner |