Tiden mellem de to verdenskrige blev en turbulent periode i grænselandets historie. Den danske målsætning om at integrere Sønderjylland fuldstændigt i kongeriget mødte modstand. Først og fremmest krævede det tyske mindretal i Sønderjylland en revision af den nye grænse og forsøgte at udnytte 1920’ernes og 1930’ernes kriser og krisebevægelser til at øge tilslutningen. Også i det danske mindretal i Sydslesvig og blandt dets støtter i Danmark var der utilfredshed med grænsedragningen. Begge mindretal forsøgte at udnytte mindretalslovgivningen til at opbygge parallelsamfund med egne børnehaver, skoler, menigheder, biblioteker, aviser, politiske partier m.m.

I 1930’erne kom demokratiet for alvor i defensiven. I 1933 fik Hitler overdraget magten i Tyskland. Presset mod 1920-grænsen voksede, og nazismen gik sin sejrsgang i det tyske mindretal. Også på dansk side blev flere fascineret af nazismen, men her holdt demokratiet stand, og en dansk offensiv mod grænseflytning og diktatur blev sat i værk.

Sideløbende med de nationalpolitiske konfrontationer gennemgik Sønderjylland en økonomisk og social modernisering, der satte sig spor i landskabet og byerne.