GOLF & HØJSKOLE
Den perfekte sæsonstart
Idrætshøjskolen Sønderborg byder i 2023 velkommen til 8 ugekurser med golf & højskole.
Vi fortsætter succesen med holdstørrelser på max 32 kursister. Vi tager alle med til samme golfklub hver dag. Vores golf & højskole kurser henvender sig til alle, fra nybegynderen som vil prøve kræfter med dette fantastiske spil, denne livsstil, til den rutinerede golfspiller, som gerne vil skridtet videre med spillet.
På kurserne er vi optaget af det sociale liv, golfsporten favner, både på og uden for banen.
Den perfekte start på din golfsæson, – måske på din golfkarriere!
I IHS golfsæsonens første uger har vi ekstra fokus på at du kommer godt i gang med din golfsæson og med din “golfkarriere” hvis du er nybegynder. Vi starter undervisningen mandag med en fælles grundlæggende gennemgang af golfsportens vigtigste facetter. Tirsdag og torsdag er vi i mindre hold af max. 8, hvor du har samme underviser begge formiddage og hvor vi går mere i dybden med svinget og med de grundlæggende slag fra putter til driver.
Til nybegyndere vil der være mulighed for undervisning også efter frokost, kombineret med, selvtræning og par 3 banen (golfbanen til begyndere, let øvede og kortspils træning). Intro til regler, etikette og stableford vil også indgå i programmet for nybegynderne i løbet af ugen.
Til de mere øvede og etablerede golfspillere, vil vi i undervisningen i løbet af ugen kigge mere individuelt på dit spil og komme med nye svingtanker, træningsøvelser og individuelle råd.
Undervisningen tilrettelægges i samarbejde med PGA Pro Thor Andersen fra Sønderjyllands golfklub og PGA pro Troels Thybo fra Sønderborg golfklub.
Golfbanerne
Mandag starter vi i Sønderjyllands golfklub, i folkemunde den bedste bane i Sønderjylland. Tirsdag og torsdag besøger vi Sønderborg Golfklub, en god og altid velplejet golfbane, med gode træningsfaciliteter. Onsdag går turen til Benniksgaard, en af Danmarks smukkest beliggende golfanlæg lige ned til Flensborg Fjord. Fredag social afslutningsmatch på Nordborgs hyggelige og rolige golfanlæg.
Nyt i 2023
TAK for de gode og konstruktive evalueringer vi har fået i 2022. Mange anbefaler 18 huller på både Sønderjyllands og Benniksgaard, (I 2022 spillede vi 9 huller på de baner). Mange synes det er (for)hårdt at spille 18 huller efter 2 – 2 ½ times undervisning og selvtræning.
Derfor tilbyder vi både 18 huller på Sønderjyllands og Benniksgaard i sæsonen 2023 (samt fredag i Nordborg). Efter træningsformiddagene tirsdag og torsdag i Sønderborg golfklub, tilbyder vi 9 huller, forni tirsdag og bagni torsdag.
Bare rolig der er mulighed for at tilkøbe bagni tirsdag, hvis man bare ikke kan få nok og Sønderborg Golfklub har en god 6 hullers par 3 bane, til jer som har lyst til lidt mere golf.
IHS Højskoleliv og Hotel Scandic
Stærke traditionelle og alment dannende højskoleseancer, som gode højskolesange både morgen og aften, fortælling og perspektivering, er ligeledes vigtige elementer i højskolelivet.
Morgensamlinger i pejsestuen
Hver morgen, efter morgenmaden, samles vi til morgensamling kl. 07.45. Morgensamlingerne er en vigtig del af højskolelivet, oftest med sang og fortælling kombineret med korte interessante indlæg og golfrelaterede input.
Nyt i 2023 – Eftermiddagstilbud på Scandic
På flere opfordringer tilbyder vi små fysiske træningssessions i det lille motionsrum på Scandic. Vi kommer med vores bud på golfrelaterede træningsøvelser, til gavn for hele bevægapparatet, i form af mobilitet, smidighed og balancetræning. Jævnlig fysisk træning giver os et bedre udgangspunkt i golfsvinget.
Aftenoplæg i pejsestuen på Scandic og på IHS.
Mandag: Præsentation af den 19. udgave af højskolesangbogen. Sang, fortælling og perspektivering.
Tirsdag: Vi byder velkommen på Idrætshøjskolen Sønderborg til en herlig højskoleaften, startende med aftensmad på skolen. Aftenen byder på en kort rundvisning og fortælling med skolens elever, vild med dans for golfspillere, oplæg med Kenneth C. A. Gars og afsluttende aftensang og kaffe.
Onsdag: Et smagfuldt oplæg; Smag på og læren om vin, gin eller måske champagne.
Torsdag: En hyggelig afslutningsaften med et lille portvinstema, sang og socialt samvær.
På Scandic vil en morgen- eller måske eftermiddagsdukkert og sauna tur være mulig. Ligeledes er der fri adgang til hotellets fitnesslokale og øvrige faciliteter, se mere på; https://www.scandichotels.dk/hoteller/danmark/sonderborg/scandic-sonderborg
Der er naturligvis fri parkering ved hotellet, inkl. stationer med opladning til El-biler.
Mad og Drikke
Morgenmaden hver dag, samt aftensmad onsdag og torsdag nyder vi på hotellet. Mandag aften spiser vi i Sønderjyllandsgolfklub og tirsdag på IHS. Alle frokoster hygger vi os med i golfklubberne, det er lige fra lækre sandwich, grillede ringridere til ”IHS det kolde bord. Der vil altid som minimum være vand på bordene til alle frokoster og aftensmåltider. Vi sørger ligeledes for kaffe før eller måske under golfrunden + frugt/sødt, samt aftenkaffe. HUSK dog selv drikkedunk + sødt/frugt med i din Golfbag. – Du er ofte ude på banen, i mere end 4 timer.
Vi glæder os til at tage rigtig godt imod alle til Golf & Højskole med og på IHS i 2023!
Tilbud om ankomst søndag
Vi har lavet en god aftale med Hotel Scandic i Sønderborg.
Tjek ind søndag fra kl. 15.00
Kontakt Scandic direkte og oplys at du er med IHS Golf.
Pris i dobbeltværelse 995,- kr. inkl. morgenmad.
Pris i enkeltværelse 695,- kr.
inkl. morgenmad.
Hvornår?
Uge 17
1 DOBBELTVÆRELSE TILBAGE
Ankomst:
Vi starter mandag kl. 10.30
Afrejse:
Vi slutter fredag kl. 15.15
Priser
Kursuspris pr. person
Dobbeltværelse
kr. 6.095,-
Enkeltværelse
kr. 6.595,-
Kurset er tilrettelagt uden statstilskud.
Den angivne kursuspris er en totalpris, som inkluderer logi, forplejning, morgen og aften på Hotel Scandic i Sønderborg.
Undervisning, alle greenfee, alle frokoster i golfklubberne, foredrag og brug af hotellets faciliteter, som swimmingpool, fitnesslokale, fri parkering m.m.
Det eneste du betaler for ud over kursusprisen er drikkelse til frokoster og aftenmåltider.
Kontakt
Kursusleder:
Søren Eilby Hansen
Spørgsmål vedrørende kurset på tlf.: 20 15 30 23 eller på mail: golf@ihs.dk
Spørgsmål til tilmelding:
Kontakt ligeledes Kursuslederen.
Generelle Spørgsmål til
IHS kan ske på
Tlf.: 74 42 18 48

Tilmelding til golfkurser
Er du klar til at starte dit livs eventyr?
Bliv en del af Idrætshøjskolen Sønderborg og bliv mærket for livet...