GOLF & HØJSKOLE

Forårsgolf med IHS 

Tag på Golfophold med Idrætshøjskolen Sønderborg, logerende på Hotel Scandic i Sønderborg. Vores golfkurser byder på en god balance mellem golfspillets herlige facetter, dejlig forplejning, super socialt liv og rigtig god højskole. Golfundervisning på et fagligt højt niveau, spil 5 x golf på Sønderjyllands, Benniksgaard, Sønderborg og Nordborg golfbaner, kombineret med god højskole. 

På IHS golfsæsonens forårskurser har vi fokus på at komme hele vejen rundt om golfsporten både på Driving Range, på banen og naturligvis med hele højskoledelen, udenfor golfbanen. 

Vi starter golfundervisningen mandag med en fælles kort grundlæggende gennemgang af golfsportens vigtigste facetter. Tirsdag og torsdag er vi i mindre hold af max. 8, hvor du har samme underviser begge formiddage og hvor vi går mere i dybden med svinget og med de grundlæggende slag fra putter til driver. 

Undervisningen tilrettelægges i samarbejde med PGA Pro Thor Andersen fra Sønderjyllands Golfklub og PGA pro Troels Thybo fra Sønderborg Golfklub. 

Erfaringer viser, at stort set alle på vores forårskurser (uge 19, 21 og 23) har et DGU Nr./et golf hcp. Derfor har vi, udover formiddagens undervisning, fokus på spillet på banerne, både på 9, 18 huller, samt på par 3 banen. Sønderborg og Benniksgaard golfklubber, som vi besøger tirsdag, onsdag og torsdag, har gode og svære par 3 baner, det er rigtig god træning også for let øvede golfspillere. Jævnligt anbefaler vi en kombination af spil på stor bane med spil på par 3 banen, for en kortere vej til udvikling og stabilitet i dit golfspil, på lang sigt. 

Er du nybegyndere på vores forårskurser, har vi selvfølgelig  et godt tilbud til dig. Ellers er min anbefaling at kigge på ugerne 16, 17 og 31 hvor vi har ekstra fokus på nybegyndere. 

Golfbanerne
Mandag starter vi i Sønderjyllands Golfklub, i folkemunde den bedste bane i Sønderjylland.
Tirsdag og torsdag besøger vi Sønderborg Golfklub, en god og altid velplejet golfbane, med gode træningsfaciliteter. Onsdag går turen til Benniksgaard, en af danmarks smukkest beliggende golfanlæg lige ned til Flensborg Fjord. Fredag social afslutningsmatch på Nordborgs hyggelige og rolige golfanlæg.

Nyt i 2023
TAK for de gode og konstruktive evalueringer vi har fået i 2022. Mange anbefaler 18 huller på både Sønderjyllands og Benniksgaard, (I 2022 spillede vi 9 huller på de baner). Mange synes det er (for)hårdt at spille 18 huller efter 2 – 2 ½ times undervisning og selvtræning.

Derfor tilbyder vi både 18 huller på Sønderjyllands og Benniksgaard i sæsonen 2023
(samt fredag i Nordborg). Efter træningsformiddagene tirsdag og torsdag i Sønderborg Golfklub, tilbyder vi 9 huller, forni tirsdag og bagni torsdag.


Bare rolig der er mulighed for at tilkøbe bagni tirsdag, hvis man bare ikke kan få nok og Sønderborg Golfklub har en god 6 hullers par 3 bane, til Jer som har lyst til lidt mere golf.

IHS Højskoleliv og Hotel Scandic
Stærke traditionelle og alment dannende højskoleseancer, som gode højskolesange både morgen og aften, fortælling og perspektivering, er ligeledes vigtige elementer i højskolelivet.

Morgensamlinger i pejsestuen
Hver morgen, efter morgenmaden, samles vi til morgensamling kl. 07.45. Morgensamlingerne er en vigtig del af højskolelivet, oftest med sang og fortælling kombineret med korte interessante indlæg og golfrelaterede input.


Nyt i 2023 – Eftermiddagstilbud på Scandic
På flere opfordringer tilbyder vi små fysiske træningssessions i det lille motionsrum på Scandic.
Vi kommer med vores bud på golfrelaterede træningsøvelser, til gavn for hele bevægapparatet,
i form af mobilitet, smidighed og balancetræning. Jævnlig fysisk træning giver os et bedre udgangspunkt i golfsvinget.

Aftenoplæg i pejsestuen på Scandic og på IHS.

Mandag: Præsentation af den 19. udgave af højskolesangbogen. Sang, fortælling og perspektivering.

Tirsdag: Vi byder velkommen på Idrætshøjskolen Sønderborg til en herlig højskoleaften, startende med aftensmad på skolen. Aftenen byder på en kort rundvisning og fortælling med skolens elever, vild med dans for golfspillere, oplæg med Kenneth C. A. Gars og afsluttende aftensang og kaffe.

Onsdag: Et smagfuldt oplæg; Smag på og læren om vin, gin eller måske champagne.

Torsdag: En hyggelig afslutningsaften med et lille portvinstema, sang og socialt samvær.

På Scandic vil en morgen- eller måske eftermiddagsdukkert og sauna tur være mulig.
Ligeledes er der fri adgang til hotellets fitnesslokale og øvrige faciliteter, se mere på; https://www.scandichotels.dk/hoteller/danmark/sonderborg/scandic-sonderborg

Der er naturligvis fri parkering ved hotellet, inkl. stationer med opladning til El-biler.

Mad og Drikke
Morgenmaden hver dag, samt aftensmad onsdag og torsdag nyder vi på hotellet. Mandag aften spiser vi i Sønderjyllands Golfklub og tirsdag på IHS. Alle frokoster hygger vi os med i golfklubberne, det er lige fra lækre sandwich, grillede ringridere til ”IHS det kolde bord. Der vil altid som minimum være vand på bordene til alle frokoster og aftensmåltider. Vi sørger ligeledes for kaffe før eller måske under golfrunden + frugt/sødt, samt aftenkaffe. HUSK dog selv drikkedunk + sødt/frugt med
i din golfbag. – Du er ofte ude på banen, i mere end 4 timer.

 

Vi glæder os til at tage rigtig godt imod alle til Golf & Højskole med og på IHS i 2023!

Tilbud om ankomst søndag

Vi har lavet en god aftale med Hotel Scandic i Sønderborg.
Tjek ind søndag fra kl. 15.00
Kontakt Scandic direkte og oplys at du er med IHS Golf.

Pris i dobbeltværelse 995,- kr.  inkl. morgenmad.
Pris i enkeltværelse 695,- kr.
inkl. morgenmad.

Hvornår?

Uge 19 & 21 & 23

Ankomst:
Vi starter mandag kl. 10.30

Afrejse:
Vi slutter fredag kl. 15.15

Se ugeprogrammet uge 19 her

Se ugeprogrammet uge 21 her

Se ugeprogrammet uge 23 her

Priser

Kursuspris pr. person
Dobbeltværelse
kr. 6.095,-

Enkeltværelse
kr. 6.595,-

Kurset er tilrettelagt uden statstilskud.

Den angivne kursuspris er en totalpris, som inkluderer logi, forplejning, morgen og aften på Hotel Scandic i Sønderborg.

Undervisning, alle greenfee, alle frokoster i golfklubberne, foredrag og brug af hotellets faciliteter, som swimmingpool, fitnesslokale, fri parkering m.m.

Det eneste du betaler for ud over kursusprisen er drikkelse til frokoster og aftenmåltider.

Kontakt

Kursusleder:
Søren Eilby Hansen

Spørgsmål vedrørende kurset     på tlf.: 20 15 30 23 eller på mail: golf@ihs.dk

Spørgsmål til tilmelding:

Kontakt ligeledes Kursuslederen.

Generelle Spørgsmål til
IHS kan ske på
Tlf.: 74 42 18 48