IHS 360 Familiekursus
Familiekursus i uge 28
Som navnet ”IHS 360 Familie” antyder kommer I hele vejen rundt og prøver så godt som alt, hvad IHS kan byde på af oplevelser. Du vil opdage helt nye sider af dig selv og din familie, nu hvor I er sammen på en ny måde. Kurset er tilrettelagt, så der er spændende aktiviteter både for børn, forældre og bedsteforældre. De naturskønne omgivelser og de mange faciliteter på idrætshøjskolen giver fantasien frit spil og åbner muligheder i et familiekursus, hvor alt kan ske.
Idrætsoplevelser for alle voksne:
Disse aktiviteter kommer alle voksne igennem.
- Vandaktiviteter: Kajak, kano, stand up paddle board eller Windsurf
- Klatring på vores fede highropebane eller mountainbike
- Beachspil: beachvolley, beachhåndbold eller ultimate i vores kæmpe beachanlæg
- Fitness: (Outdoor-fitness, kredsløbstræning, funktionel fitness…)
Du skal vælge hvilket niveau, du ønsker at prøve disciplinerne på:
High-power: Fuld fart frem og udfordringer for alle pengene.
High-fun: Høj intensitet – men ikke lige så vildt som på high-power.
Medium-power: Vægt på glæde ved aktiviteterne – lidt langsommere frem.
Medium-fun: Vægt på glæde ved aktiviteterne – lidt langsommere frem end medium-power.
Low: Ikke fysisk krævende. Også for skadede – indholdet er afhængig af deltagerne.
Niveauet skal du meddele ved ankomsten. Holdstørrelserne skal være optimale i forhold til disciplinerne, så måske vil der forekomme rokeringer.
Der vil også være ”Idrætstilbud” i løbet af ugen – Her vælger du selv disciplin.
Almene/kulturelle emner:
Disse emner vil alle komme igennem på de 4 almene moduler. Man skal således ikke vælge fag. (Vigtigt: Vi tager forbehold for ændringer!)
- Teamledelse og Holdånd
- Noget om Bevægethed
- Den Gode Samtale
- Mødet med Kulden
Børneaktiviteter
Det er et forrygende team af vores tidligere højskole-elever på ca. 20-25 år, der tager sig af børnegrupperne. Børneaktiviteterne foregår mens de voksne har idræts- og almenfag. Aktiviteterne på børneholdende er designet til børn fra 5 til 17 år og at børnene skal klare sig selv ude på holdende.
5 – 7 år: Boldspil, musik, lege, svømmehal, tons, mm…
7 – 9 år: Boldspil, musik, lege, svømmehal, tons, mm…
9 – 11 år: Boldspil, musik, lege, svømmehal, tons, mm…
11 – 13 år: Boldspil, musik, lege, klatring, svømmehal, tons, mm…
Teenagere: Boldspil, friluftsliv, klatring, svømmehal, mm…
De endelige grupper afhænger af de tilmeldte børns alderssammensætning. Ovenstående aldersgrupper er blot det foreløbige bud.
Børnene bliver ligesom de voksne udfordret på deres eget niveau i et alsidigt og kreativt program, som instruktørerne ivrigt præsenterer for dem. Der er fokus på glæde, alsidighed, holdfølelse og succesoplevelser.
Tema
Hver dag er der planlagt fællesaktiviteter, som inkluderer alle i familien. Tematimerne lægger op til en masse fælles oplevelser f.eks. et adventurerace med teambuildingsøvelser, der opbygger relationer, træner kommunikation og vækker tillid. Temaet vil danne rammen for ugen, og børnenes alder bliver udgangspunktet for, hvilke elementer i temaet der bliver lagt vægt på, så det bliver meningsfuldt og muligt at leve sig ind i for alle.
Højskolefag
Udover Idrætsfag, Almene/kulturelle fag & ”Tema-aktiviteterne” indeholder kurset bl.a. også morgensamlinger, foredrag, refleksion og fællesdans. Om morgenen vil der være tilbud om løb, havbadning, svømmehal og sauna. Maden nyder vi i skolens spisesal morgen, middag & aften, og køkkenpersonalet har lovet at forkæle os med frugt, gulerødder og kaffe mm. i løbet af dagen.
Der er endvidere mulighed for at opleve og nyde vores helt unikke beliggenhed helt ned til Alssund og Sønderborg bugt.
Kurset er tilrettelagt med brede almene perspektiver.
Glæd jer til en fantastisk uge!
Hvornår?
Uge 28 (9. juli – 15. juli 2023)
FULDTEGNET
Ankomst:
Søndag d. 9. juli 2023
kl. 15.00-16.30.
Det er vigtigt at I ankommer i dette tidsrum!
Afrejse:
Lørdag d. 15. juli 2023
kl. 09.30
Priser
Kursuspris pr. person
Voksne:
Dobbeltværelse m. bad på gangen kr. 5.050,-
Dobbeltværelse m. bad på værelset kr. 5.550,-
Børn:
0 – 2,9 år: kr. 2.200,-
3,0 – 11,9 år: kr. 3.300,-
12,0 – 16,9 år: kr. 3.700,-
Tillæg – Specialkost:
Voksne 300 kr. – Børn 200 kr.
Den angivne kursuspris er en totalpris, som inkluderer logi, forplejning, komplet sengelinned samt to håndklæder, undervisning, udflugt, foredrag og brug af skolens faciliteter. Det vil være en god idé at medbringe et ekstra badehåndklæde.
Værelser
Indkvartering sker fortrinsvis på dobbeltværelser. Er man en familie på 3 personer, skal der påregnes indkvartering på samme værelse med en madras på gulvet. Oplys hvis du har brug for en baby-rejseseng.
Kontakt
Kursusleder:
Søren Eskildsen
Tlf.: 31 36 37 80
Mail: soren@ihs.dk
Spørgsmål til tilmelding
Kontakt os på:
Tlf.: 7442 1848
Mail: admin@ihs.dk
Er du klar til at starte dit livs eventyr?
Bliv en del af Idrætshøjskolen Sønderborg og bliv mærket for livet...