Tennis

Lær at spille tennis på højskole

Vil du lære at spille tennis ligesom Holger Rune, Clara Tauson eller Caroline Wozniacki? Følge i deres fodspor og kaste dig ud i tennissportens glæder! Uanset om du drømmer om at blive bedre, eller du bare ønsker at have det sjovt på banen, er tennis et fantastisk fag på Idrætshøjskolen Sønderborg. Det er en sport, der udfordrer både krop og sind, samtidig med at den skaber muligheder for nye venskaber og hyggelige sociale oplevelser. Spil tennis som en del af dit højskoleophold!

Tennisundervisning

Undervisningen på højskolen bliver tilrettelagt, så alle kan være med, uanset om man er nybegynder, eller man allerede er en erfaren tennisspiller. Du vil blive introduceret til de forskellige grundslag, hvor vi vil fokusere på at forbedre teknikken og gøre det kamprelevant via forskellig spilrelaterede øvelser. Du kommer både til at spille single og double, og måske eksperimenter vi med andre kreative muligheder. Der garanteres masser af boldberøringer og masser af tennis.

Faciliteter nær idrætshøjskolen

For enden af højskolens park ligger Sønderborg Tennisklub og deres grusbaner, som vi benytter i sommerhalvåret. Der er 8 tennisbaner og 2 padelpaner, som også kan bookes i fritiden. Se klubbens faciliteterne her. I vinterhalvåret spiller vi indendørs i tennishallen, som ligger 10 min. fra højskolen på cykel.

Vil du spille Padel?

På Idrætshøjskolen Sønderborg har vi også idrætsfaget Padel, hvor der er undervisning to gange om ugen og ketchersport, hvor du både spiller Squash, badminton og padel. Der er selvfølgelig også mulighed for at spille med højskolevennerne i fritiden og weekenderne.

Hvornår?

Tennis kan vælges forårets 1. periode og efterårets 2. periode.

Book en rundvisning/*** Collapse the mobile menu - WPress Doctor ****/