SPORTSWEEK

Uge 31 (26. juli - 1. august 2020)

Idrætshøjskolen Sønderborg danner igen i 2020 rammen om en stærk og sommerlig Sportsweek.

 

Der venter store oplevelser med leg og idræt til lands og til vands. Det bliver et intenst højskoleophold, med en dejlig blanding af idræts aktiviteter, spændende foredrag, der sætter fokus og perspektiv på aktuelle emner og en masse samvær og fællesskab, hvor alle er med.

 

Der er høj stemning med masser af engagement.

 

Kurset er tilrettelagt, så der er spændende aktiviteter både for børn, forældre og bedsteforældre. De naturskønne omgivelser med strand, skov og de mange faciliteter på højskolen giver fantasien frit spil - Idrætshøjskolen danner rammen for bevægelse, leg og glæde.

Idrætsfag (Valg A)
Der er mulighed for fordybelse i en sport, som du måske længe har drømt om at afprøve eller gerne vil blive bedre til. I år kan du som voksen vælge én af følgende sportsgrene:

 

  • Kajak

  • Around Beach (med fokus på beachvolley)

  • Sved og styrke (bl.a. core-træning og cross fit)

  • Adventure 

  • Surf

 

Idræts-fagbeskrivelser:

Kajak på Alssund er fantastisk! Find balance, nyd vandets bevægelser og de gode tag. Alle kan være med og I deles evt. op i flere gradueringer, du lærer de basale elementer i kajak. Stilheden på havet kombineret med store fælles oplevelser gør kajak til en samlende og fantastisk aktivitet.

Max 16 personer.

Around Beach er for alle, der er vilde med en bold, fight, grin og intensitet. Vi har én af Danmarks største sandkasser med bl.a. seks baner til beachvolley, så der er god plads til alle. Der vil være alle mulige spændende spil og masser af bevægelse.

For alle jer der kan li’ at være udenfor med sand mellem tæerne.

Max. 24 personer.

 

Sved og styrke er et fag for dig, som kan lide at svede, røre dig, prøve noget forskelligt og kunne mærke din krop på den ”fede” måde. Vi skal prøve kræfter med forskellige former for træning - herunder blandt andet cirkeltræning, core training, cross fit, træning og koordination på stepbænke samt lidt rytmiske udfordringer.

Faget kræver ingen erfaring indenfor træning og alle er velkomne.

Max 30 personer.

 

Adventure er et fag, der består af mountainbike, kano, O-løb/GPS-løb og klatring. Vi skal nyde naturen omkring højskolen samtidig med at du får dig rørt. Det kræver ingen forudsætninger og højskolen har alt det nødvendige udstyr.

Vi lægger niveauet efter deltagernes ønsker og færdigheder. 

Medbring gerne egen mountainbike og hjelm.

Max 30 personer.

 

Surf på IHS er et hit! Skolen ligger lige ned til vandet, så grib chancen og se om sporten er noget for dig. Surfing henvender sig til alle - for dig, der har prøvet sporten før, bliver der mulighed for at finpudse vendinger og lære nye tricks.

Der prøves kræfter med både windsurfing og SUP.

Max 16 personer.

 

Højskolefag:
Udover Idrætsfag, Almene fag & ”Tema-aktiviterne” indeholder kurset også morgensamlinger, foredrag, fælles-aktiviteter og anden idræt på forskellige niveauer.

Maden nyder vi i skolens spisesal morgen, middag & aften og køkkenpersonalet har lovet at forkæle os med frugt, kaffe & kage i løbet af dagen.

Der er endvidere mulighed for at opleve og nyde vores helt unikke beliggenhed helt ned til Alssund og Sønderborg bugt.

 

Almene fag (Valg B)
Alle voksne skal vælge et alment fag når de ankommer til IHS. De almene fag vil blandt andet omhandle aktuelle fag som personlig udvikling, mindful fordybelse og sundhedsfremme m.fl.

Foredrag: 

Der vil være tre - fire forskellige foredrag, som vil være inspirerende, perspektiverende og tankevækkende. Oplev personligheder der gerne udtrykker deres holdninger.

 

Både ”Valg A” og ”Valg B” vælges efter præsentationerne på ankomstdagen

Børneaktiviteter - for børn og unge mellem 5 og 17 år

Foregår i ca. fem aldersinddelte grupper, mens de voksne har idræt og valgfag. Afhængigt af alder laver børnene forskellige idrætsaktiviteter, lege, musik, boldspil, svømning, MTB & friluftsliv/adventure etc.

 

Teenagerne bliver udsat for forskellige udfordringer og oplevelser såsom windsurfing, mountainbike, aerobics, adventure, beachvolley, kano/kajak, boldspil, Slack-line, stomp, parkour, klatring og overnatning i det fri m.m.

 

For alle børn og unge vil hele opholdet være gennemsyret af fællesskab, gruppedynamikker – og det at indgå sammen med andre samt sjove og anderledes oplevelser.

 

I løbet af ugen vil der være fællesarrangementer for både børn,

teenagere og voksne.

Ved tilmelding skal alle over 17 år vælge ét idrætsfag.

PRISER

Kursuspris pr. person

Voksne: 

Dobbeltværelse m. bad på gangen kr.  4.395,-

Dobbeltværelse m. bad på værelset kr. 4.895,- / OPTAGET

                 

Børn:

5-11 år: kr. 2.895,-

12-18 år: kr. 3.395,-

Den angivne kursuspris er en totalpris, som inkluderer logi, forplejning, komplet sengelinned samt to håndklæder, som ligger på sengene ved ankomst, undervisning, udflugt, foredrag og brug af skolens faciliteter.

Det vil være en god idé at medbringe et ekstra badehåndklæde til brug i svømmehal eller ved strand.

Værelser

Indkvartering sker fortrinsvis på dobbeltværelser. Er man en familie på 3 personer, skal der påregnes indkvartering på samme værelse med en madras på gulvet. 

Betalingsbetingelser

DATO

Ankomst:

Søndag d. 26. juli 2019

kl. 16.00-17.30.

 

Det er vigtigt at I ankommer i dette tidsrum!

 

Afrejse:

Lørdag d. 1. august 2019

kl. 10.00

Se ugeprogrammet her

Det endelig program tilsendes ca. en måned før kursusstart.

GENERELT

Kurset er tilrettelagt med brede almene perspektiver.

Vi tager forbehold for ændringer.

Tilmelding

Ved tilmelding skal der oplyses følgende: Navn, 

adresse, post nr., by, tlf, mail, fulde cpr. nr., allergier samt navn og fulde cpr. nr. på de deltagere man booker til.

Ved tilmelding skal alle over 17 år vælge ét idrætsfag.

 

CPR-nummer

Vores ugekurser tilbydes i henhold til højskoleloven, hvorfor vi ved tilmelding beder om hver deltagers fulde CPR-nummer. CPR-nummeret bliver ikke brugt i andre sammenhænge og figurerer ikke på nogen offentlig tilgængelig liste. 

Afbud

Ved afbud en måned inden kursusstart refunderes depositum ikke.
Ved afbud en uge inden kursusstart refunderes det indbetalte beløb ikke. 

Vi anbefaler, at alle tegner en afbuds-/afbestillingsforsikring ved eget forsikringsselskab.

KONTAKT

Kursusleder:

Michael Willemar

Mail: willemar@ihs.dk

Spørgsmål til tilmelding?

Kontakt os på:

Tlf.: 7442 1848

Mail: info@ihs.dk

Track the daily life on our Danish Folk school

  • Facebook - Black Circle
  • Instagram - Black Circle
  • Vimeo - Black Circle
  • YouTube - Black Circle
  • LinkedIn - Black Circle
  • Blogger - Black Circle
Seneste blogindlæg

April 11, 2019

December 7, 2018

Please reload

Contact

Idrætshøjskolen Sønderborg  l  Friheds allé 42  l  6400 Sønderborg  l  (+45) 7442 1848  l  CVR 35902619  l  info@ihs.dk  
Bank: Broager Sparekasse   Reg: 9797 Konto: 0001116150  l  SWIFT: BRSLDK21  l  IBAN: DK2597970001116150
See: Values