Skolekredsen

Baggrund

Den 28. februar 2009 blev foreningen IHS’s venner stiftet ved generalforsamling afholdt på Idrætshøjskolen i Sønderborg. Foreningens formål er, at støtte IHS på enhver tænkelig måde.

Foreningen arbejder med at udbrede kendskabet til IHS og at skabe rammerne for at udbygge og vedligeholde venskabet til IHS. I den forbindelse vil foreningen arbejde på at afholde forskellige arrangementer. Dette kommer også til at ske i fremtiden, men i andre rammer. På generalforsamlingen
den 12. marts 2016 vedtog man at lægge IHS´s venner over i den kommende skolekreds.

Skolekreds på IHS

Bestyrelsen for Idrætshøjskolen Sønderborg har besluttet at oprette en skolekreds, der i fremtiden danner skolens bagland. Det betyder, at flertallet af medlemmerne i skolens bestyrelse vælges på skolekredsens årlige generalforsamling.

Enkeltpersoner, men også foreninger, virksomheder, kulturinstitutioner, uddannelsesinstitutioner, erhvervsorganisationer eller lignende kan optages. Kontingentet er pt. fastsat til 100 kr. pr. år.

Alle med interesse for IHS opfordres til at melde sig ind i skolekredsen. Det er vigtigt med et stærkt bagland med engagement i skolens ve og vel. Bestyrelsen lægger stor vægt på, at skolekredsen har stærke fundamenter såvel i kredsen af tidligere elever og kursister som i lokalområdet.

Det er aftalt med bestyrelsen for ’IHS Venner’ at den opfordrer medlemmerne til at indtræde i skolekredsen. Medlemmer af skolekredsen vil, når det er muligt, få lejlighed til at deltage i foredrag og andre arrangementer på skolen lige som ’IHS Venner’ fungerer som et aktivitetsudvalg i Skolekredsen.

Sådan bliver du medlem:
Indbetal 100 kr. på reg. nr. 9797 konto 0001125699. Oplys navn, postadresse og e-mail. Husk at oprette en fast årlig betaling. Ellers MobilePay nr. 25379. (Skriv dit navn, email og telefonnummer tekstfeltet)

Medlemskab godkendes af bestyrelsen, og man skal være indmeldt tre uger før generalforsamlingen for at have stemmeret.

Som medlem af skolekredsen kan du benytte svømmehallen på IHS

Der vil i 2024 være mulighed for, at alle medlemmer af skolekredsen, kan gøre brug af svømmehallen på IHS. Dette vil være muligt, første tirsdag i hver måned kl. 8.15 – 9.00, samt 4. marts kl. 16.30 – 17.15, 3. juni kl. 16.30 – 17.15, 2. september kl. 16.30 – 17.15, 2. december kl. 16.30 – 17.15, hvor der vil være en livredder til stede i svømmehallen. 

Baggrunden for at oprette en skolekreds kan opdeles i tre:

  1. Højskoleloven forudsætter i dag, at der er en skolekreds eller et repræsentantskab, der vælger skolens bestyrelse. IHS er oprettet før den nuværende højskolelov er trådt i kraft, og vi kunne pricipielt fortsætte med en bestyrelse af udpegede bestyrelsesmedlemmer, men vi ønsker at leve op til den nu gældende lov.
  2. Flere af de organisationer/Sønderborg Kommune, der udpeger bestyrelsesmedlemmer har tilkendegivet, at de ikke længere har nogen interesse i at bidrage direkte til skolens ledelse i form af bestyrelsesmedlemmer.
  3. Bestyrelsen finder det mere i overensstemmelse med skolens demokratiske værdigrundlag, at skolens bestyrelse er valgt frem for udpeget af organisationer/Sønderborg Byråd, som i dag ikke har nogen praktisk tilknytning til skolen.
/*** Collapse the mobile menu - WPress Doctor ****/