IHS BLOG

...elevfortællinger...

Det er svært at forestille sig, hvad et højskoleophold egentlig er og hvilke mennesker der kommer til at blive en del af dit liv mens du er på højskole... 

Fællesskabet på en højskole er ubeskriveligt - det skal opleves - ikke desto mindre er fællesskabet opbygget af individer der kommer med hver sin baggrund. Med bloggen prøver vi at give dig et indblik i den mangfoldighed af spændende personligheder, der venter dig på IHS, gennem inspirerende fortællinger fra vores nuværende elever...

Skolebænken - nu?

Navn: Jens Ejner, 23 år 

Hjemby: Agerskov, Sønderjylland

Elev på IHS: Forår 2019

 

Jeg kommer fra en lille by i hjertet af Sønderjylland; Agerskov, der ligger blot 50 minutter fra IHS og er på mit 4. sabbatår i en alder af 23 år. 

 

Efter jeg blev HHX student i sommeren 2015, vidste jeg at jeg havde lyst til at rejse. Hvor meget det endte ud i vidste jeg dog ikke. Jeg følte samtidigt en klar lyst til at fortsætte med at lære, blot udenfor skolen. 

 

Mine søskende og jeg.

 

Et hav af oplevelser fra verden over.

 

Gennem de sidste tre et halvt år, rejste jeg verden over. Det startede med en måneds rejse i Central- og Vesteuropa, to måneder i asien og en måned i Østeuropa. Efter kun 4 dage hjemme gik turen lidt længere væk, til USA og Canada hvor jeg opholdt mig i 4 måneder. Mexico, Centralamerika og Columbia var næste stop og det varede 5 ½ måned. 
Til sidst vendte jeg næsen mod Spanien med et ophold på 3 måneder.
Mine rejser har på alle måder været med til at ændre mig som person, og har givet mig viden, indsigt og oplevelser om andre mennesker og verdensdele – hvilket jeg er dybt taknemmelig for. 

Gennem en årrække har jeg været så heldig at være ansat som køkkenassistent, på Agerskov Kro og Hotel, som ofte kunne bruge en ekstra hånd når jeg har været hjemme et par uger eller måneder mellem mine rejser. 

 

 

Tilbage til skolebænken

 

I 2018 følte jeg at jeg endelig var klar til at vende tilbage til skolebænken og søgte derfor optagelse på en videregående uddannelse, audiologopædi og kom ind i Odense. Interessen for dette ligger mig ikke fjernt, da min mor har været ved talepædagog pga. lav hørelse. 

Da jeg blev optaget, modtog jeg beskeden med blandede følelser og i en periode prøvede jeg at bilde mig selv ind, at jeg nok bare var lidt i tvivl samt nervøs for at starte i skole igen, samt vende tilbage til en rutinepræget hverdag, som jeg ellers savnede meget. 
Efter et par dage, fandt jeg dog ud af at det ikke var det der var galt. 

Jeg sagde pænt nej tak til mit studie, og ringede samme dag til kontoret aka Lisbeth på Idrætshøjskolen Sønderborg. 

 

Hvad var så det næste?

 

Flere af mine venner har tidligere gået på skolen og dermed har jeg hørt hvor fedt de har haft det og hvordan IHS bare ”lige ville være mig” – hvor havde de da ret!
 

At kombinere mine interesser på bedst tænkelig måde, være en del af et fantastisk fælleskab, dele glæder, oplevelser med en masse nye venskaber, kun 50 minutter fra min barndomshjem; Dét er for mig ideelt. 

 

 

 

Share on Facebook
Please reload

Seneste blogindlæg

April 11, 2019

December 7, 2018

Please reload

Track the daily life on our Danish Folk school

  • Facebook - Black Circle
  • Instagram - Black Circle
  • Vimeo - Black Circle
  • YouTube - Black Circle
  • LinkedIn - Black Circle
  • Blogger - Black Circle
Seneste blogindlæg

April 11, 2019

December 7, 2018

Please reload

Contact

Idrætshøjskolen Sønderborg  l  Friheds allé 42  l  6400 Sønderborg  l  (+45) 7442 1848  l  CVR 35902619  l  info@ihs.dk  
Bank: Broager Sparekasse   Reg: 9797 Konto: 0001116150  l  SWIFT: BRSLDK21  l  IBAN: DK2597970001116150
See: Values