IHS BLOG

...elevfortællinger...

Det er svært at forestille sig, hvad et højskoleophold egentlig er og hvilke mennesker der kommer til at blive en del af dit liv mens du er på højskole... 

Fællesskabet på en højskole er ubeskriveligt - det skal opleves - ikke desto mindre er fællesskabet opbygget af individer der kommer med hver sin baggrund. Med bloggen prøver vi at give dig et indblik i den mangfoldighed af spændende personligheder, der venter dig på IHS, gennem inspirerende fortællinger fra vores nuværende elever...

Adventurerace i Kina

Navn: Jonas Nordstrøm Schwartz, 26 år

Hjemby: København

Elev på IHS: Foråret 2018

 

På mit andet sabbatår i 2013/2014 var jeg adventureinstruktørelev på Oure højskole. Et fedt år, med sjove og gode oplevelser. Jeg sprang direkte fra elev til outdoor-instruktør i de franske alper. Det krævede oplæring i wild water-elementet, da jeg kun var havkajakinstruktør, men efter at have været i de franske alper blev mit adventureliv for alvor skudt i gang.

 

Jeg blev kontaktet af en ven, der kørte adventurerace på national eliteplan, som spurgte om jeg havde lyst til at prøve kræfter med et etapeløb i Kina. I adventureracing er et etapeløb på tre til fem dage med en etape per dag, som er designet til at tage 4-8 timer af gangen. Men de fleste adventureraces køres i et stræk og er mellem 3 og 100 timer i længde. I adventureracing er de vigtigste dicipliner cykling, løb og en form for roning, enten kajak eller kano. Dertil kommer en masse special discipliner som kunne være inliner, klatring, SUP og alle mulige kombinationer af de nævnte discipliner. Det vigtigste er, at holdet transporterer sig så hurtigt som muligt fra A til B med de hjælpemidler de har. Et hold består typisk af 3-4 personer.

 

 

Muligheden for at køre i Kina var noget som jeg ikke kunne sige nej til. Det betød, at jeg måtte i gang med at træne seriøst igen. Jeg havde heldigvis brugt mine ungdomsår på triatlon og moderne femkamp, så det at træne meget var ikke fremmed for mig. Typisk trænede jeg om vinteren 10-12 timer per uge, om sommeren 15-20 timer per uge.

 

Løbene i Kina foregår ofte i 30 graders varme med høj luftfugtighed og bagende sol. Terrænet er bjergrigt og meget anderledes fra Danmark. Vi mødte derfor nogle helt andre udfordringer end vi gjorde normalt. Når vi kører disse løb, som er så lange, over flere dage, bliver vi virkeligt udfordret fysisk og mentalt. Derfor er det en kæmpe fordel, at vi som holdkammerater kender hinanden godt og kender til hinandens styrker og svagheder, ellers kan der hurtigt opstå konflikter som kan ødelægge et helt løb. Det er vigtigt at kende hinandens grænser på holdet, så vi ved hvor meget vi kan presse hinanden.

 

Til et løb i Kina havde vi regnet forkert i forhold til hvor lang tid ruten vil tage, og vi havde derfor for lidt mad og vand med. Jeg kørte på min grænse, men vi skulle nå et cut-off og der var ikke tid til en vandpause eller til at sætte tempoet ned. Vi kører op af en asfaltvej, som går over til at blive en grusvej, grusvejen forsvinder og tilbage er bare en sti til geder. Vi måtte udmattet slæbe og skubbe vores cykler til toppen. Da vi når toppen er jeg presset langt ud over min grænse, men vi skal nå det cut-off som ligger nede for foden af bjerget. Og nedkørslen fra bjerget bliver en af vildeste oplevelser jeg har haft i adventureracing, ikke fordi den var specielt svær, men fordi jeg var presset langt ud over min grænse. Da vi når bunden kollapser jeg, og vi misser cut-off med 5 min, men det stadig en af de vildeste oplevelser, fordi det er en af de gange hvor jeg har været i grænselandet af hvad min kroppen kan klare fysisk og mentalt.

 

Min motivation for at træne har helt klart været de fantastiske oplevelser som jeg har fået ved at opleve naturen helt tæt på og samtidig gøre det med nogle inspirerende mennesker. Jeg kan kun anbefale adventureracing som sport, hvis man godt kan lide unikke natur- og holdoplevelser, hvor det at nå målstregen i sig selv kan være en kæmpe sejr.

 

Sideløbende med, at jeg har konkurreret i ind- og udland, har jeg læst en bachelor i samfundsfag og erhvervsøkonomi, men var ikke klar på at blive gymnasielærer eller fuldmægtig i et ministerium på Slotsholmen. Jeg har tidligere været værnepligtig i Hæren, så tanken om at vende tilbage til Forsvaret bed sig fast i mig, men denne gang vil jeg gerne prøve Søværnet. Men først måtte jeg prøve at tage på IHS for at opleve et højskoleophold for anden gang. Til august starter jeg på Søværnets Officersskole.

 

Share on Facebook
Please reload

Seneste blogindlæg

April 11, 2019

December 7, 2018

Please reload

Følg med i livet på højskolen...

  • Facebook - Black Circle
  • Instagram - Black Circle
  • Vimeo - Black Circle
  • YouTube - Black Circle
  • LinkedIn - Black Circle
  • Blogger - Black Circle
Seneste blogindlæg

April 11, 2019

December 7, 2018

Please reload

Kontakt os

Idrætshøjskolen Sønderborg  l  Friheds allé 42  l  6400 Sønderborg  l  (+45) 7442 1848  l  CVR 35902619  l  info@ihs.dk  
Bank: Broager Sparekasse   Reg: 9797 Konto: 0001116150  l  SWIFT: BRSLDK21  l  IBAN: DK2597970001116150
Se: Værdigrundlag / Vedtægter / Jobs