Rejser

Kombiner højskole med rejser

De unikke og specielle oplevelser der er forbundet med at rejse, skal du ikke snydes for som elev på IHS. Vi tilbyder på højskolen flere forskellige rejser i både efterår og forår, som alle kan noget forskelligt. Tag et nærmere kig på destinationerne. Vi mener at det styrker højskoleopholdet, at komme ud at rejse og opleve verden. Selvom det også lyder lækkert at rejse rundt på egen hånd, så ved vi, at det er noget helt specielt at være afsted med sine højskolevenner. Turene er meget forskellige, men er tilrettelagt af lærerne, så der bliver tid til både undervisning, udflugter og fritid.

Vær opmærksom på, at rejserne vil være forskellige, alt efter om vælger et forårs- eller efterårsophold, og at der er egenbetaling forbundet med rejserne.

Brug dit sabbatår på rejser & højskole

Hvis du er på udkig efter en spændende og meningsfuld måde at tilbringe dit sabbatår på, så er kombinationen højskole og rejser måske lige noget for dig. Vi tilbyder en række af rejser til forskellige destinationer i verden, hvor du kan udforske nye kulturer, møde de lokale indfødte og få nogle fantastiske oplevelser med dine højskolevenner.

Rejser med IHS

Ski- og snowboard i alperne

Hvert år tager vi en tur på på ski og snowboard i alperne. Her rejser vi afsted sammen med alle elever på skolen. Ski- og snowboardilinjen er rejst i forvejen og vi mødes på den givne destination, som vi i 2023 regner med igen er i franske La Rosiere. Vores nyuddannede skiinstruktører vil bl.a. varetage undervisningen, sammen med vores faste team af lærere og eksterne instruktører. Udover det fantastiske fællesskab som turen lægger op til, kan du også forvente at højne dit niveau på  ski eller snowboard. Vi får i fællesskab mange gode oplevelser og situationer, der bidrager til sammenhold og venskaber for livet.

Turen har en merpris på ca. kr. 7.000,- til dit forårsophold og er obligatorisk. Se priserne her. Kan du ikke få nok af sneklædte bjerge, ski og snowboard, så læs mere om vores ski- og snowboardlinje her

Tanzania/Zanzibar

I januar rejser vi til Afrika, nærmere bestemt Tanzania og den afrikanske tropeø Zanzibar. Rejsen bliver et møde med den farverige afrikanske kultur, storslået natur og vilde dyreliv og en masse fede oplevelser. Turen arrangeres i samarbejde med Zanzibar Højskolen, en skandinavisk højskole på Zanzibar, hvor vi blandt andet kommer til at bo, mens vi er på Zanzibar.

Tanzania
I Tanzania er det planlagt at vi blandt andet skal på bjerghike i fantastiske omgivelser og på safari, hvor vi kan være heldige at spotte Afrikas fem store dyr, som er løven, den afrikanske savanneelefant, kafferbøffelen, leoparden og næsehornet.

Zanzibar
På rejsen til Zanzibar er der rig mulighed for at nyde de hvide sandstrande og det azurblå hav.
Her kan vi kitesurfe, dykke eller udfordre de lokale i en gang volley eller strandfodbold. Snorkle med delfiner og prøve standup paddle surfing i mangroveskovene. Vi dykker ned i historien med et besøg til Stone Town, som stammer fra tiden, hvor Zanzibar var et af Østafrikas største slavemarkeder. Her skal vi opleve de gamle kolonihuse fra 1800-tallet og gå tur i de smalle gader. Vi får også mulighed for at opleve den afrikanske kultur på tætteste hold, når vi besøger de lokaler skoler og medicinmanden, ser massaishow, og her kan vi lære palmeflet og prøve kræfter med tinga tinga malerier til workshops.

Pris for turen, inkl. transport ca. kr. 18.500,- Se vores priser her

Elevernes oplevelser
“Fodboldkampene mod de ansatte på Zanzibar Adventure School som, efter køerne var blevet fjernet fra banen, blev spillet i stegende sol på en bane af sand og med masaier, resten af gruppen og en abe som tilskuere.”

“På en vandretur i bjergene kom vi næsten uventet til et udsigtspunkt, der mest af alt mindede om Kongeklippen fra Løvernes Konge. Det føltes som om, man kunne se til verdens ende.”

“De vilde dyr i skæret fra solopgangen over Kilimanjaro var en perfekt afslutning på en rejse for livet.”​

Efterårsrejse til Kreta

På efterårsopholdet, i midten af uge 41 og en uge frem tager vi til det græske øhav, nærmere bestemt Kreta. Vi har vores eget hotel lige uden for en af de største byer Chania, der ligger 400 meter fra det azurblå middelhav. Rejsen er sammensat med et spændende program, med fællesskab og fede sports- og kulturoplevelser. Du får mulighed for, at prøve kræfter med nye og kendte idrætter, i et spændende miljø og terræn.

Prøv blandt andet:

  • MTB på spændende stier og bjergrige omgivelser og fart på racercyklen i Kretas bjerge,
  • Gå på opdagelse på og under havet med SUP, snorkling, dykning.

For dem der har haft specialer i 1 periode, vil der være to døgn med Sejlads, Adventure Racing og Beachvolley.

Turen har en merpris på ca. kr. 7.500,- til dit efterårsophold og er obligatorisk. Se priserne her.

Når Idrætshøjskolen Sønderborg rejser udenlands, har vi store ambitioner om at give dig oplevelser for hjernen og hjertet. Sportslige oplevelser i et varmt og fantastisk miljø, kan være med til at give dig de dejligste stunder hvor fællesskab, venskab og nærvær løftes til uforglemmeligheder.

Du skal heller ikke snydes for store kulturelle oplevelser, hvor Kreta rummer såvel historiske sites som Knossos og naturskabt rigdom, hvor bjerge og strande skaber et bemærkelsesværdigt syn.

 

Adventure rejse til Island

Som afslutning på forårsopholdet, kan du tilvælge en tur til Island. Det er en adventure tur, hvor vi oplever den storslåede islandske natur. Aktiviteterne varierer år fra år, men vi kommer med stor sandsynlighed til at:

  • White water rafte
  • Se nogle af verdens flotteste vandfald
  • Vandre over Eyjafjallajökull-gletsjeren
  • Bade i varme kilder
  • Overnatte i telt med fantastisk udsigt

Vi rejser i uge 26 (ændringer kan forekomme) Pris for turen, inkl. transport kr. 7-8.000,- Se vores priser her
Forventet maks. antal deltagere på turen: 33 personer. Endelig tilmelding sker efter skitur i uge 6, på forårsopholdet.

Hvornår?

På IHS er der forskellige rejsemuligheder, alt efter hvilket ophold du vælger. Forårsopholdet rejser til skiferie i alperne og Efterårsopholdet rejser til Kreta og der er mulighed for Tanzania .

/*** Collapse the mobile menu - WPress Doctor ****/