Lokaleudlejning

Udlejning

Skolen råder over gode idrætsfaciliteter til næsten alle sportsgrene, samt styrketrænings- og testlokaler samt teorilokaler. Det er alle faciliteter, som I kan leje i forbindelse med jeres arrangement. Du kan læse mere om vores faciliteter her.

Udendørs faciliteter

Idrætshøjskolen er omgivet af en naturskøn park på 25 tønder land. Fra parken har vi direkte adgang til badestrand i Sønderborg Bugt. Beliggenheden lige ved vandet kommer os blandt andet til gode, når vi tilbyder undervisning i windsurfing, sejlads, kano og kajak. 

I parken er der desuden anlagt klatrevæg, atletikstadion samt baner til fodbold, beachvolley, ultimate, cricket, frisbeegolf og parkgolf.

 

 

Indendørs faciliteter

Vi har svømmehal med sauna, stor boldspilhal til bl.a. håndbold, volleyball, badminton og basketball, to idræts- og gymnastiksale, vægttræningslokale og spinningrum. 

Skolens bygninger rummer også en foredragssal med plads til 170 personer.

Vi har fine konferencelokaler med plads op til 50 personer. Her er adgang til projektor og trådløst internet.

Vi håber vi kan få lov til at tilbyde din forening en god oplevelse i perfekte rammer på IHS.

Mangler du yderligere information, skal du blot kontakte os.

Kontakt arrangements- og bookingansvarlig, Christine Patterson:

Telefon: 7442 1848
Mail: Christine@ihs.dk

 

 

Book en rundvisning/*** Collapse the mobile menu - WPress Doctor ****/