Ledelsesakademi

Har du lyst til at  tage ansvar og udføre noget meningsfuldt? Det er værdier, som tiltaler rigtig mange – især unge mennesker med ambitioner og mod på tilværelsen. På Ledelsesakademiet på IHS sætter vi ledelse i perspektiv til forskellige målgrupper, dit perceptionsniveau, hvordan du motiveres – til hvordan modgang og adfærd håndteres når “game-planen” ikke går som forventet.

Alle har en leder i maven, enten med ambitionen om en dag, at have ansvaret og ledelsen af en masse medarbejdere og en spændende virksomhed, eller elsker at “lede” processer og projekter, eller måske være leder i den lokale forening. Når du står foran en flok, sætter rammen og retningen for andre – det være sig et teambuildings-forløb eller et projektteam – øver du i praksis dine ledelsesevner – en væsentlig del vil være din personlige fremtoning.

Der vil under ledelse i praksis, være en dertil egnet underviser/lærer tilstede, til at give feedback og supervision – hver gang med læring for øje.

At lede sig selv

Helt basalt har de fleste også et stort ønske om, at kunne “lede” sig selv i den “rigtige” retning.

Det kræver selvindsigt, at kende sig selv – være sin egen ledetråd. Derfor vil du få forskellige værktøjer præsenteret, der medvirker til at du bliver klogere på dig selv. Det er en del af din personlige dannelse, hvor du sætter teori, praksis og egen-indsigt i relation til hinanden.

Værktøjer der anvendes vil være Adfærdsprofilering, teamdynamik, Joharis vindue, og livshjulet m.m.

Coaching

Du vil få et kendskab til coaching og hvordan coaching kan anvendes til at skabe indsigt hos den der “sidder overfor” – og dermed udnytte sit fulde potentiale. Faget vil også tage fat i følgende emner:

  • Uddybende undervisning i DiSC værktøjet

  • Teamværktøjet de 6 R’er

  • Anvendelse af adfærdsværktøjet Belbins roller

  • Projektstyring, projektledelse m.m.

  • Teamdynamikker og konflikthåndtering

  • Samarbejde og kommunikation

  • Forskellige ledelsesmetoder, såsom situationsbestemt og værdibaseret ledelse.

  • Lære at give feedback og øve ledelse i praksis med målgrupper som gymnasier, virksomheder m.fl.


​Vi beskæftiger os generelt med teambuilding, innovation og event. Du får undervisning i teamdynamikker, projektstyring og procesværktøjer. Planlægning og afvikling af events på både IHS, og udenfor skolen, vil være en del af faget.

LAB vil være faget, der er gennemgående for elever på deres første højskoleophold

LAØ er et gennemgående forløb for elever på deres andet højskoleophold.

Hvornår?

LAB vil være faget, der er gennemgående for elever på deres første højskoleophold

LAØ er et gennemgående forløb for elever på deres andet højskoleophold.

/*** Collapse the mobile menu - WPress Doctor ****/