På Idrætshøjskolen Sønderborg ved vi godt, hvor priviligerede vi er. Omgivelserne kan ganske enkelt ikke være smukkere. Vand, skov og by er lige uden for døren. Skolens park på 28 tønder land forbinder skolebygningerne med stranden og lystbådehavnen. Og vandet inviterer dig hver dag - til sejlads og surf, kano/kajak eller en forfriskende dukkert.

Sønderskoven, som ligger kun 1 km fra skolen, er perfekt til idrætscross, triathlon og afstressende trave- og løbeture. Når du vil ind til byen, vælger du helt naturligt at gå ad strandpromenaden. Det tager kun et kvarter at nå ind til centrum, hvor hyggelige caféer og spændende butikker præger bybilledet.

Sønderborg er en "ung by" med mange videregående uddannelser. De mange studerende er i gang med uddannelser på EUC Syd, Syddansk Universitet og Sønderborg Handelsskole. 25% af indbyggerne er under 30 år - en procentsats, der er blandt de højeste i Danmark. Sønderjylland er præget af historisk bevidsthed, men er også et dynamisk udviklingsområde tæt på resten af Europa.

Du kan læse mere om at bo i Sønderborg-området her: www.sonderborg.dk eller om seværdigheder i Sønderborg-området på: www.visitsonderborg.com

På IHS laver vi mad efter princippet fra Jord til Bord. Det betyder at vi laver mad efter årstiden. Spiser kål om vinteren, saftige tomater og friske salater om sommeren, æbler fra lokal avler på Als om efteråret. Vi stiller store krav til vores leverandører, så vi altid er sikker på kvaliteten er helt i top.

 

Økologi i madlavningen

For os betyder det noget at vores mad er lavet af friske økologiske råvarer, at farverne og smagen udfordrer vores sanser. 

Vi følger med i tidens trend inden for madverdenen, fx quinoa, spelt, fermitering osv. Vi bager vores eget brød fra økologiske kornsorter, prøver at bage alt fra bunden – lige fra rugbrød, grove brød, kager, rundstykker i weekenden til desserter. 

 

Vi serverer økologisk mælk, smør, div af årstidens grøntsager, surmælksprodukter, forskellige typer mel, havregryn, pasta, ris, gær, div frø, tørrede ærter og bønner, sukker og rapsolie.

 

For at formindske brugen af præfabrikerede madvarer laver vi også selv vores marmelader.

Vi arbejder kreativt på at få alle råvarer brugt, så vi sammen passer på vores ressourcer og minimerer madspild, det er et stort fokus for os.

 

Bæredygtighed - naturligt for os

Der er også fokus på bæredygtighed da vi ikke synes det er en nødvendighed at spise meloner fra Brasilien om vinteren – vi foretrækker en pære fra Danmark!

 

Er du gæst på IHS, vil du også opleve at madrester bliver genanvendt og i spisesalen samler vi vores madrester i særskilte beholder så det kan genanvendes til bl.a. biogas. 

Vi arbejder kreativt på at få alle råvarer brugt, så vi sammen passer på vores ressourcer og minimerer madspild, det er et stort fokus for os.

Menu

På højskolen varierer menuen fra dag til dag, årstid til årstid. Basis for alle måltider er beskrevet nedenunder.


Morgenmad består af: Forskellige morgenmadsprodukter, hjemmerørt yoghurt,

friskbagt brød med hjemmelavet marmelade, ost og pålæg, friskskåret frugt, m.m. 

Mælk, kaffe og the.


Frokosten består af: Forskelligt pålæg, ostebord, lune retter serveret med forskellige salater, m.m.

Vand, mælk, kaffe og the.

En aftensmadsplan på IHS kunne se sådan ud:

  • Mandag: Byg-selv burgere med rodfrugts-pommes frittes

  • Tirsdag: Kyllingelår med thainudler og asiatisk inspireret salatbar

  • Onsdag: Vegetarisk pastasauce med revet ost, grøn salat.

  • Torsdag: Hjemmelavet fiskefrikadeller med spinat, gulerodsalat, ovnkartofler og hjemmerørt grovremolade

  • Fredag: Kalvespidsbryst med mos, bagte rødbeder, grøn salat

  • Lørdag: Chili con carne med majsbrød

  • Søndag: Butternutsquash suppe

 

 

Personalet i køkkenet

Køkkenteamet består af 6 ansatte; 2 kokke,

4 køkkenassistenter og 1 køkkenmedhjælper - mød dem her.

 

Personalet er løbende på inspirationskursus.

 

I køkkenet møder vi altid vores elever og kursister med et smil og en positiv tilgang.

 

Rummelighed - også i køkkenet

Specialkost

Kosten er en vigtig del af et højskoleophold, derfor er der plads til særlige behov, hvad enten de er af principielle, medicinske eller religiøse årsager.

 

Vi serverer derfor gerne vegetarmad for kursister og elever .

Ved tilmelding til kursus/ophold beder vi dig skrive hvis du har ønske/behov for specialkost.


Kostudvalg

På Idrætshøjskolen Sønderborg har vi den mulighed at eleverne kan bidrage med nye ideer, rutiner via vores kostudvalg. Det er et udvalg elever selv melder aktivt til.

Formål:

  • At øge den daglige kontakt mellem køkkenteamet og elevgruppen

  • Via udvalgsmedlemmerne at inddrage elevgruppen i dagligdagen og få indblik i elevernes ønsker til den daglige kost på IHS

  • At få eleverne til at føle ansvar overfor egen kost

 

Måltider på IHS

07.15 Morgenmad – serveret i spisesalen

10.00: Forfriskning

12.00: Frokost – serveret i spisesalen

15.30: Forfriskning

17.45: Aftensmad – serveret i spisesalen
20.00: Aftenforfriskning

Vi smiler

Vores køkken er ikke bare kreativt på madfronten, de er også praktiske! Via linket her finder du vores Elitesmiley-rapport fra fødevarestyrelsen

Lær os at kende

Kostpolitik

 

Følg med i livet på højskolen...

  • Facebook - Black Circle
  • Instagram - Black Circle
  • Vimeo - Black Circle
  • YouTube - Black Circle
  • LinkedIn - Black Circle
  • Blogger - Black Circle
Seneste blogindlæg

April 11, 2019

December 7, 2018

Please reload

Kontakt os

Idrætshøjskolen Sønderborg  l  Friheds allé 42  l  6400 Sønderborg  l  (+45) 7442 1848  l  CVR 35902619  l  info@ihs.dk  
Bank: Broager Sparekasse   Reg: 9797 Konto: 0001116150  l  SWIFT: BRSLDK21  l  IBAN: DK2597970001116150
Se: Værdigrundlag / Vedtægter / Jobs