Padel og højskole 2026 - Idrætshøjskolen Sønderborg
Hvornår?
Uge 39 (23. september - 27. september) - AFHOLDT
Uge 40 (30. september - 4. oktober 2026) - FULDTEGNET
Uge 43 (21. - 25. oktober 2026) -FULDTEGNET
Ankomst:
Onsdag kl. 17.00-17.45
Afrejse:
Søndag kl. 19.00
Kurset er for dig, der vil udvikle dit padelspil og samtidig værdsætter fællesskabet og det sociale både på og uden for banen. Vi træner to gange dagligt i Padel Club Sønderborgs center, som er blandt Danmarks største.
Kurset er både for begyndere og erfarne spillere, og træningen tilpasses, så du får nye input til dit spil. Træningen består af praktiske øvelser, småspil og lege, der styrker dine færdigheder og hjælper dig med at udvikle dit niveau.
Vi arbejder blandt andet med spiltaktik og strategi, herunder positionering, samarbejdet med din makker og evnen til at læse modstanderens spil.
Der bliver naturligvis også spillet masser af kampe, hvor du kan afprøve det, du har arbejdet med i træningen. Samtidig er der plads til hygge og socialt samvær uden for banen.
Du kan desuden vælge workshops med fokus på specifikke tekniske og taktiske elementer, fx bandeja/víbora, kicksmash, brug af vægge, defensivt spil og lob eller chiquitas.
Kurset byder også på oplæg om fysisk træning, skadeforebyggelse og mental styrke. Målet er, at du rejser hjem med nye redskaber til dit spil og en større forståelse for padel som helhed.
Mere end padel
Ugen handler ikke kun om padel. Som en del af kurset er der også højskoleelementer som morgensamlinger, foredrag, fællessang og sociale aktiviteter.
Du har desuden mulighed for at benytte højskolens fitnessfaciliteter og svømmehal eller starte dagen med en dukkert ved stranden, som ligger cirka 100 meter fra højskolen.
Du kan tilmelde dig alene eller sammen med en gruppe.
Niveau
Ved tilmelding skal du angive, hvilket niveau du vurderer, at du spiller på:
Nybegynder / begynder
Du har ingen eller kun lidt erfaring med padel. Du er måske blevet introduceret til grundslagene og kan slå forhånd og baghånd. Du har muligvis prøvet at bruge bagvæggen, men den driller stadig, og du kan have brug for hjælp til scoresystemet.
Letøvet
Du kan udføre størstedelen af de grundlæggende slag og har kendskab til forskellige former for spin. Du kan delvist klare dig ved nettet og er begyndt at arbejde med det rigtige greb.
Du er endnu ikke helt fortrolig med væggene i forsvarsspillet, men du har lært at bruge lobbet og kan veksle mellem offensive og defensive positioner på banen.
Øvet
Du er komfortabel med mange af spillets facetter og kan forsvare dig ved hjælp af væggene. Du kan arbejde dig frem til nettet, styre dine flugtninger og spille bolde over hovedet.
Du kender forskellen på smash og bandeja og kan vælge mellem de to slag afhængigt af spilsituationen og din placering på banen.
Indkvartering og bespisning
Vi holder til og overnatter på Idrætshøjskolen Sønderborg, hvor måltiderne også serveres.
Der er mulighed for specialkost, og vi tager hensyn til allergener.
Praktisk information
Medbring rigeligt sportstøj, padelbat og badetøj til svømmehallen. Der er mulighed for at låne padelbat.
Du modtager et deltagerbrev senest en måned før kursusstart med de sidste praktiske informationer.
Der tages forbehold for ændringer i programmet.
Hvornår?
Uge 39 (23. september - 27. september) - AFHOLDT
Uge 40 (30. september - 4. oktober 2026) - AFHOLDT
Uge 43 (21. - 25. oktober 2026) -FULDTEGNET
Ankomst:
Onsdag kl. 17.00-17.45
Afrejse:
Søndag kl. 14.00
Priser:
Kursuspris pr. person:
Dobbeltværelse m. bad på værelse kr. 5.000,-
Enkeltværelse m. bad på værelset kr. 6.200,-
Dagskursist kr. 4.750,-
Den angivne kursuspris er en totalpris, som inkluderer logi, forplejning, komplet sengelinned samt et lille håndklæde, undervisning, udflugt, foredrag og brug af skolens faciliteter.
Det vil være en god idé at medbringe et ekstra badehåndklæde til brug i svømmehal eller ved strand.
Kontakt
Kursusleder:
Peter Lyø
Mail: plyo@mail.tele.dk
Spørgsmål til tilmelding?
Kontakt os på:
Tlf.: 7442 1848
Mail: admin@ihs.dk
