Keramikkursus - Idrætshøjskolen Sønderborg
Hvornår?
UGE 21 - (23. maj - 29. maj 2027)
Ankomst:
Søndag
kl. 16.00- 17.30
Afrejse:
Lørdag
kl. 09.30
På dette keramikkursus får du en introduktion til keramikkens verden. Kurset er for dig, der gerne vil lære de grundlæggende teknikker og arbejde kreativt med ler gennem en hel uge.
Kurset giver plads til at fordybe sig i håndværket og være kreativ sammen med andre, der deler interessen for keramik.
Samtidig er du en del af højskolelivet på Idrætshøjskolen Sønderborg, hvor fællesskab, samvær og de smukke omgivelser er en naturlig del af ugen.
Sådan forløber ugen
Ved ankomst bliver du introduceret til kurset, værkstedet og de rammer, vi skal arbejde i.
De første dage arbejder vi med forskellige modelleringsteknikker og lertyper, så du får en god forståelse for materialet og de muligheder, det giver. Kurset har ikke fokus på drejning ved drejeskive, men på andre måder at forme og bearbejde ler på.
Undervisningen foregår om formiddagen. Efter frokost er der igen tid i værkstedet, hvor du kan arbejde videre med teknikkerne og dine egne projekter.
Onsdag skifter vi værkstedet ud med en keramikrelateret udflugt, hvor vi bliver præsenteret for nye perspektiver. Det giver samtidig leret tid til at tørre og blive forglødet, inden vi arbejder videre med dekoration og glasering senere på ugen.
I løbet af ugen vil der være fællessang fra højskolesangbogen, morgensamlinger og spændende foredrag.
Fredag er der blandt andet mulighed for at arbejde med Raku-brænding som en del af afslutningen på ugens keramiske forløb.
Der er plads til 20 deltagere på kurset.
Underviser
Keramiker Susanne Givskov er uddannet fra Kunsthåndværkerskolen i Kolding og har mere end 30 års erfaring med undervisning.
Hun arbejder desuden i eget værksted, hvor hun udelukkende skaber unika.
Måltider og højskoleliv
Under kurset spiser du på Idrætshøjskolen Sønderborg, hvor vores eget køkken står for måltiderne gennem ugen.
Køkkenet arbejder ud fra vores tilgang Køkken med holdning, hvor der er fokus på lokale, sæsonbaserede råvarer og måltider, der passer til en aktiv højskolehverdag.
Måltiderne er samtidig en del af højskolelivet. Her samles vi omkring bordene, får en pause fra arbejdet i keramikværkstedet og har tid til samtaler og hyggeligt samvær med de øvrige kursister.
Hvornår?
UGE 21 - (23. maj - 29. maj 2027)
Ankomst:
Søndag
kl. 16.00- 17.30
Afrejse:
Lørdag
Tilmelding
Kursuspris pr. person
Dobbeltværelse m. bad og toilet
på værelset kr. 6.200,-
Dagskursist kr. 5.850,-
Den angivne kursuspris er en totalpris, som inkluderer logi, forplejning, komplet sengelinned samt et lille håndklæde, undervisning, udflugt, foredrag og brug af skolens faciliteter.
Materiale priser:
Pr. kg. Ler kr. 75,- i prisen er der inkluderet 2 brændinger og glasur.
Sted:
Keramikværkstedet – Idrætshøjskolen Sønderborg
Kontakt
Kursusleder:
Keramiker Susanne Givskov
Spørgsmål til kursusdetaljer:
Mail: Susanne@ihs.dk
Tlf.: 21491195
Spørgsmål til tilmelding?
Kontakt os på:
Tlf.: 7442 1848
Mail: admin@ihs.dk
