Golf og Matchuge på
Magiske Mallorca

Hvornår?

Uge 39 (20. – 27. sept. 2026)

Afrejse:
Afrejse fra Billund til Mallorca t/r.
den
20. til 27. september 2026

Foreløbigt ugeprogram tilgår senere

IHS Golf og Matchuge Magiske Mallorca

IHS har på opfordringer valgt at udbyde en Golf og Matchuge på Skønne Mallorca
i efteråret 2026.

Søren Eilby Hansen fra Idrætshøjskolen Sønderborg (IHS) er vært på denne herlige golf- og matchuge på magiske Mallorca. Ferieøen Mallorca kan bare noget, ikke mindst for os ”gale” golfspillere, da øen har mange spændende og varierede golfbaner at byde på.

Til denne IHS Golf- og Matchuge – ud over at vi naturligvis agter at gennemsyre denne uge med rigtig god og ”velkendt IHS/Højskoleånd” – har vi valgt at spille 4 runder golf på øens 3 vel nok mest ikoniske og nogle af øens absolut bedste golfbaner; nemlig Son Vida, som vi starter og slutter på, samt Son Muntaner og Son Quint.

I løbet af ugen bliver der bl.a. tilbudt fælles kortspilsundervisning, morgenmotion og funktionel golftræning inkl. i prisen. På golffridagene – hvad end du er til afslapning, kultur eller ekstra golf – er der mulighed for at arrangere forskellige lokale aktiviteter, som lokale Bravo-guider og vært Søren fra IHS vil være behjælpelige med (dog mod egenbetaling).

Hotel Globales Palma Nova Palace

Hotel Globales Palma Nova Palace er et godt, solidt udgangspunkt for en skøn ferie med base i Palma Nova, uanset om du er til oplevelser, aktiviteter eller bare ren afslapning. Når du bor på Hotel Globales Palma Nova Palace som golfspiller, er hotellet også et bekvemt udgangspunkt. Transferbussen til og fra golfbanerne kører nemt lige til hoveddøren.

Når du har golffridage, har du næsten alt inden for rækkevidde. Du bor i gåafstand til centrum og når ligeledes let til områdets skønne sandstrande, som kun ligger 250-300 meter fra hotellet.

Opholdet er med All Inclusive, som omfatter lækker morgenbuffet, ”snackbar”, når du kommer retur fra golfbanen, samt aftensmad og lokale drikkevarer inkluderet alle dage.

Glæd dig til en herlig matchuge med IHS Golf i smukt samarbejde med Bravo Golf.

Inkluderet i prisen:

Fly Billund–Mallorca t/r
1 stk. kuffert og 1 stk. håndbagage
Transport af golfbag
Transfer til hotel–lufthavn t/r
7 overnatninger på Hotel Globales Palma Nova Palace
Velkomstmøde og aftergolf med gode præmier alle golfdage
All Inclusive – inkl. lokale drikkevarer alle dage
4 x golf inkl. manuel trolley på Son Vida (x2), Son Muntaner og Son Quint
Tilbud om kortspilsundervisning, morgenmotion og funktionel golftræning
Facilitator og matchleder er Søren Eilby Hansen fra IHS

Mulige tilkøb:

Afbestillingsforsikring kr. 425,- (skal bestilles inden depositum betales)
Årsrejseforsikring kr. 375,-
Enkeltværelsestillæg kr. 1.200,- (begrænset antal, spørg først)
Mad ombord på flyet kr. 220,-
Opgradering til el-trolley og buggy (priser og praktik følger)
Evt. 5. og 6. golfrunde 😊 (priser og praktik følger)

Deltagelse på denne tur kræver gyldigt DGU-nummer og et anbefalet max hcp. på 36 for både damer og herrer.

Vi glæder os til at tage godt imod alle med IHS Golf-, Match- & Højskole i 2026.

Hvornår?

Uge 39 (20. – 27. sept. 2026)

Afrejse:

Afrejse fra Billund til Mallorca t/r. den 20. til 27. september 2026

 

Priser

Kursuspris pr. person

Dobbeltværelse med All Inclusive
kr. 10.999,- 

Tillæg for enkeltværelse (begrænset antal, spørg først) + kr. 1.200,-

Rejsen/kurset er tilrettelagt uden statstilskud.

Tilmelding:

Tilmelding til IHS på golf@ihs.dk med fulde navn iflg. pas, adresse, tlf.nr., fødselsdato, hcp, dgu-nummer, samt mailadresse og evt. mulige tilkøb.

Vores samarbejdespartner på denne tur er Bravo Golf. Betalingsbetingelser henvises til Bravo Golf.

HUSK:
Ønsker du deltagerliste tilsendt, med navn og hjemmeklub?
Er det VIGTIGT at du bekræfter dette i tilmeldingen på mail.

Kontakt

Tur-og matchleder:
Søren Eilby Hansen

Spørgsmål til ugen på
tlf.: 20 15 30 23
eller på mail: golf@ihs.dk

 

Book en rundvisning