Golf og højskole - Matchuge på Gut Apeldör
Hvornår?
Uge 33 (15. aug. - 20. aug. 2027)
Ankomst:
I Sønderjyllands Golfklub
Søndag d. 15. august 2027
Vi starter kl. 11.00
Afrejse:
Gut Apeldör
Fredag d. 20. august 2027
kl. ca. 15.30
På Matchugen i uge 33 kombinerer vi golf og højskole med seks runder golf, socialt samvær og højskolestemning i både Sønderjylland og på Gut Apeldör.
De første tre dage foregår i Sønderjylland, hvor vi bor på Gendarmhotellet og spiller på Sønderjyllands Benniksgaard og Nordborgs golfbaner. Onsdag fortsætter turen til Gut Apeldör, hvor yderligere tre runder venter.
Kenneth H.C.A. Gars står for højskoledelen gennem hele opholdet, mens Søren Eilby Hansen er match- og kursusleder.
Tre dage med golf og højskole i Sønderjylland
De første dage kombinerer vi golf med ophold på Gendarmhotellet og middage på Sivgaarden Boutique Hotel.
Om aftenen fortsætter højskolelivet med Kenneth, fællessang, samtaler og aktuelle emner.
Der er mulighed for at tilkøbe en vinbar til 395,- for de tre middage direkte hos restauranten.
Videre til Gut Apeldör
Onsdag morgen kører deltagerne i egne biler fra Gendarmhotellet til Gut Apeldör. Køreturen tager cirka 1 time og 15 minutter.
På Gut Apeldör bor vi direkte ved golfbanen med halvpension. Opholdet inkluderer morgenbuffet samt middag onsdag og torsdag. Fredag afsluttes opholdet med frokost på "hul 19" inden afrejse.
Onsdag og torsdag sørger deltagerne som udgangspunkt selv for frokost. Der er mulighed for at købe frokost på Gut Apeldör eller smøre en madpakke fra morgenbuffeten mod betaling.
Seks runder golf og sociale matcher
I løbet af ugen spiller vi seks runder golf - tre i Sønderjylland og tre på Gut Apeldör.
Minimum fem af runderne indgår i en gennemgående Stableford-turnering, som kombineres med forskellige sociale matcher og konkurrencer som nærmest flaget og eventuelt længste drive.
Der vil også være præmieoverrækkelser undervejs og ved afslutningen af matchugen.
På Gut Apeldör tilbydes desuden mulighed for ni hullers social hyggegolf torsdag eftermiddag.
Hvis tiden og interessen er til det, kan ugen også byde på golfrelateret træning, golf-clinic, course management og mental golftræning.
Ugens spilleformer, teesteder og IHS-regler gennemgås på velkomst- og informationsmødet.
Vi anbefaler et handicap på maksimalt 40 for både mænd og kvinder.
Højskolelivet er med hele vejen
Golfen fylder naturligvis meget, men højskolelivet er en lige så vigtig del af opholdet.
Kenneth H.C.A. Gars står for fællessang, fortælling og samtaler om aktuelle emner og livsperspektiver – både i Sønderjylland og på Gut Apeldör.
Som Kenneth selv siger:
"Jeg elsker at spille klaver til fællessang og synes, det er livsbekræftende at synge med alle vores kursister."
Kursusleder
Match- og kursusleder er Søren Eilby Hansen.
Søren har gennem mange år været kursusleder på IHS' golfkurser og har blandt andet arbejdet med golf for Club La Santa, Dansk Golf Union, Langesø Golfklub, Oure Sommerskoler og Bravo Golf.
Han er GTU-uddannet gennem Dansk Golf Union og har arbejdet med golf i mere end 25 år.
Praktisk information
Kurset starter i Sønderjyllands golfklub og afsluttes på Gut Apeldör.
Den præcise information om mødetid, teetider og ugens program gennemgås ved kursusstart.
Der er mulighed for ekstra overnatning på Sivgaarden Boutique Hotel inden kursusstart. Denne bookes og betales direkte hos hotellet.
Kursusprisen inkluderer de ydelser, der fremgår under den aktuelle prisoversigt. Frokost onsdag og torsdag samt drikkevarer er ikke inkluderet.
Vi anbefaler, at deltagerne tegner en afbuds- eller afbestillingsforsikring gennem eget forsikringsselskab.
Hvornår?
Uge 33 (15. aug. - 20. aug. 2027)
Ankomst:
I Sønderjyllands Golfklub
Søndag d. 15. august 2027
Vi starter kl. 11.00
Afrejse:
Gut Apeldör
Fredag d. 20. august 2027
kl. ca. 15.30
Matchtur – Gut Apeldör
Tilbud om ankomst lørdag
fra ca. kl. 15.00
Kontakt Sivgaarden Boutique Hotel direkte på tlf. 74 65 09 49 og oplys at du er med IHS golf, for brug af dette tilbud.
Dobbeltværelse 975,- kr.
Enkeltværelse 675,- kr.
Inkl. morgenmad.
Priser
Kursuspris pr. person
Dobbeltværelse
kr. 8.595, -
Enkeltværelse
kr. 9.595, -
Kurset er tilrettelagt uden statstilskud.
Vi anbefaler at alle tegner en afbuds-/afbestillings-forsikring ved eget forsikringsselskab.
Det du selv betaler for, ud over kursusprisen er som nævnt i teksten evt. frokost onsdag og torsdag, samt drikkevarer.
Kontakt
Kursusleder:
Søren Eilby Hansen
Spørgsmål vedrørende kurserne
på tlf.: 20 15 30 23 eller på mail: golf@ihs.dk
Generelle Spørgsmål til
IHS kan ske på
Tlf.: 74 42 18 48
eller på mail: info@ihs.dk
Er du klar til dit livs eventyr på idrætshøjskole?
Bliv en del af Idrætshøjskolen Sønderborg og bliv mærket for livet...

