Hvad er en idrætshøjskole?

Idrætshøjskolen Sønderborg

Højskole er en fri skoleform med fokus på personlig udvikling og dannelse.

Vi har foldet konceptet ud og blandet en bred pallette af sportsgrene ind i ligningen.

Du sammensætter selv dit skema. Det kræver ikke et bestemt idrætsniveau. Bare du har lyst til at udfordre dig selv sammen med andre og have det sjovt imens. Du bor, spiser og sover på skolen og bruger din fritid og weekender sammen med en masse andre elever.

Det er på højskole du bliver dannet som menneske og finder ud af mere om, hvem du egentlig er og hvem du gerne vil være. Det er ved at dele vores historier og holdninger, at vi lærer af hinanden.

Praktisk info

På IHS får du kost, logi og undervisning for 1.725 kr om ugen.
Vi starter et nyt hold op 2 gange om året i hhv. foråret og efteråret.

Se specifikke datoer under tilmelding

Begge hold er delt op i perioder, så du får mulighed for at vælge flere fag i løbet af dit ophold.

Forårshøjskole // 24 eller 25 uger

1. Periode – 14 uger: Indendørsperiode + skitur til alperne + skilinje
    eller musical

2. Periode – 10 uger: Udendørs periode

  • Ekstra mulighed: Rejse til Island (+ 1 uge)

Efterårshøjskole // 19 eller 21 uger

1. Periode – 10 uger: Udendørsperiode + rejse til Kreta

2. Periode – 09 uger: Indendørsperiode

  • Ekstra mulighed: Rejse til Tanzania & Zanzibar (+ 2 uger)

Hvad laver vi i indendørsperioden?

Her har vi fokus på indendørs idræt, og vores udendørs idrætsfag bliver tilpasset så godt det er muligt, så de kan udøves indendørs, med et twist.

Hvad laver vi i udendørsperioden?

Ud over vores egne faciliteter beachvolley, fodbold og diverse fitnessfag, giver vores beliggenhed tæt på vandet og skoven, unikke muligheder for at deltage i f.eks. kitesurf, windsurf, adventure, mountainbike og sejlads og flere andre sportsgrene.   

Fælles for begge perioder

Udover alle de idrætslige fag, har vi også mange dannende og perspektiverende fag, hvor din personlige udvikling og dine sociale kompetencer kommer i spil.

OBS! 

Vi udvikler vores fagudbud hele tiden. De fag du finder på hjemmesiden er gældende for nuværende ophold.
Vi forbeholder os dog retten til justeringer og tilpasning i forhold til holdstørrelse. 

Valg af fag

Du kan læse om vores fag her på hjemmesiden. Ved opholdsstart bliver de aktuelle fag præsenteret, hvorefter der vælges fag,
i de fire fagblokke; speciale-, idræts-, interesse- og almene fag. 

Læs mere om fagvalg under vores fag