Snowboard egenfærdighed

I ugerne 5 og 6 tager vi til foregår i La Rosiére (Frankrig) og uge 10 i Les 2 Alpes (Frankrig).

Snowboardlinjen er delt op i to niveauer, nybegynder og øvet. Det gør vi for at imødekomme dit behov bedst muligt.

Linjen kører parallelt med skilinjen, så vi er sammen i sneen

I uge 5 går vi alt basic teori og praksis igennem.
Du vil som nybegynder komme hurtigt fra start ved at blive skolet med den rigtige holdning, faldteknikker, svingteknikker mm. Som øvet vil vi gå mere bag om de forskellige begynderøvelser og tale metodik og didaktik, og klæde dig på til at kunne tage en snowboarduddannelse i eksempelvis Østrig.

I uge 6, vil fokus ligge meget på Jibstyle på pisten, flatland-tricks, buttering, park (kickers, rails og sliders), freeride, speed, backcountry, deeppow osv. Der vil være en langt mere legende tilgang til snowboardet og man vil få set et bredere spektre af hvad snowboardet kan tilbyde.

Forskellen mellem nybegynder og øvet vil primært ligge i sværhedsgraden af de forskellige førnævnte områder.

I uge 6 er der mulighed for at prøve kræfter med at undervise andre, da resten af skolen også vil være på ski eller snowboard i denne uge, den obligatoriske skitur. At undervise andre er ofte med til at synliggøre ting for en selv.

Uge 10 står på fuld freestyle!!Her er vi i Les 2 Alpes (Frankrig)

På Snowboardlinien vil du få sparring af de samme instruktører igennem hele forløbet, hvilket sikrer dig en bedre indlæring, samt en super stemning på linjen i det hele taget.

Se vores Linjer og kurser

Ski og snowboardlinjen

Dykkerkursus

Spørgsmål?

Ring, skriv eller kom ned og få en snak med os om hvorfor vores ski- og snowboardlinje er den fedeste på markedet!

Kontakt vores underviser Søren Eskildsen på søren@ihs.dk for mere info om snowboard egenfærdighed