Herunder kan du se vores brede udvalg af idrætsfag - forhåbentligt er der noget for dig.
Idrætsfaget tilbyder en masse forskellige muligheder for kropslig udfoldelse.
De forskellige fag udbydes på forskellige tidspunkter af året, som vil fremgå under de forskellige fag-faner.
Træf et sikkert valg eller kast dig ud i noget nyt!
Der kan forekomme ændringer i fagudbuddet og pladser i hvert fag, da vi tager hensyn til årstid og elevantal.
Klik på et idrætsfag
Håndbold
Fede ansigtsudtryk, sved, harpiksvabler, lækre finter og blå mærker!
På Idrætshøjskolen Sønderborg har vi gode muligheder for at spille håndbold da vi har vores egen hal. Der er desuden et vægttræningslokale for dem, der vil udvikle den fysiske side af deres håndbold.
Faget indeholder:
-
Teknisk, taktisk og fysisk træning
-
Skadeforebyggelse
-
Tekniske workshops
-
Spilforståelse
-
Alternativ træningsmetoder
-
Gruppedynamik og indsigt i hinandens styrker
-
Masser af kampe
Alle niveauer er velkomne, og undervisningen opbygges så den udfordrer den enkeltes spillermæssige forudsætninger. Vi vil arbejde med individuel teknisk træning og kollektiv træning af såvel angrebs- som forsvarsspil.
Vi arbejder også med teambuilding, coaching og anden idrætspsykologi, der er relevant for håndboldspillere og trænere.
Den overvejende del af træningen vil foregå i frihedshallen, men vi vil understøtte den praktiske træning med relevant teori om taktik, træningslære, anatomi og fysiologi.
Kampe
Der vil være tilmeldt forskellige indendørsturneringer og spiller selvfølgelig mod lokale hold. Vi deltager desuden i højskolernes håndboldstævne.
Vi samarbejder med SønderjyskE og får bl.a. gæstetrænere derfra, samt gode tips til taktik og mentalitet på holdet.
Både Flensborg og Kolding har internationale stjerner, så vi tager også ud for at se dem spille i forskellige kampe.
For begyndere er det som at vinde i lotto og for håndspillere er der læring på en ny og anderledes måde.
Du kan vælge håndbold i forårets 1. periode og efterårets 2. periode.
Masser af opbakning
![]() Straffekast | ||||
---|---|---|---|---|
![]() Beachhåndbold | ![]() Aflevering | ![]() Løb til publikum | ![]() Opbakning fra højskolevennerne | ![]() Så er der kasse! |