FANTASTISK FAMILIEKURSUS

Uge 30 (19. - 25. juli 2020)
 

Alle de mest fantastiske oplevelser samlet på en uge, med et program der er tilrettelagt med spændende aktiviteter for både børn, forældre og bedsteforældre – både sammen og hver for sig.

Hver dag vil der således både være familieaktiviteter, voksenundervisning i idræt og almene fag, og børneaktiviteter med sport og leg.

Børnene vil blive sat sammen i jævnaldrende grupper og blive mødt af fantastiske motiverende unge mennesker, der for nyligt har været elev på idrætshøjskolen, og derfor er eksperter i at lege og dyrke idræt.

 

Nye oplevelser hver eneste dag og masser af nye venner, er hvad børnene kan glæde sig til.

Idrætshøjskolen Sønderborg har fantastiske faciliteter. En helt unik beliggenhed omgivet af skov og med få meter ned til stranden. Det vil blive udnyttet i de mange idrætsfag, hvor dygtige undervisere vil tilpasse undervisningen til den rutinerede, nybegynderen og alle derimellem.

Udover de idrætslige udfordringer vil de voksne også blive forkælet med almen undervisning, der vil skabe forundring, debat og nye perspektiver på relevante problemstillinger fra både hverdagen og omverdenen. Der vil være traditionelle højskole-seancer, interessante og inspirerende foredrag, oplivende morgensamlinger med fortælling, højskolesang og tankevækkende elementer.

Det er kort og godt livsglæde i et intenst højskolemiljø.

 

Idrætsfag (fra ca. 18 år.) - Vælges ved tilmelding:

  • Vandsport - foregår ved skolens strand der, afhængig af vind og vejr, kan byde på eksempelvis windsurf, stand-up-paddle surf, kajak eller kano. Vi forsøger at inddrage kursisternes præferencer når vi vælger aktivitet, men man skal være klar på det hele.

  • Yoga - bliver en introduktion til forskellige former for yoga som Vinyasa, Hatha og Yin. Man behøver ikke kende disse ord for at deltage, men man skal være parat til en aktivitet hvor sind og krop kobles sammen i rolige opgivelser imens du bliver stærkere, smidigere og mere i balance med dig selv.

  • Adventure - er en kombination af klassiske outdoor aktiviteter såsom oløb, kajak og mountainbike. Der bygges op til at man sidst på ugen kommer på et rigtigt adventurerace, hvor man skal samarbejde sig igennem en bane hvor alle discipliner kombineres.

  • Fitness - udsætter dig for forskellige træningsformer, så du både bliver udfordret på din kondition og din styrke. Vi bruger forskellige remedier og træningsmiljøer, såsom skov, strand, svømmehal og faget har generelt en legende tilgang til det at træne, så det bliver sjovt i fællesskab med andre.

  • Low - er idræt uden den store belastning, så der er mulighed for at deltage selvom kroppen ikke er hvad den har været, eller man er blevet ramt af en skade. Aktiviteterne kan eksempelvis være petanque, krolf, vandgymnastik mm. Der fokuseres på at skabe en hyggelig stemning mens vi er aktive, og der er plads til en ekstra kaffepause.

 

Vigtigt: Alle idrætsfag kan vælges uanset hvilke forkundskaber man har, så man behøver ikke at have prøvet aktiviteten før for at deltage!

 

 

Almene Valgfag (fra ca. 18 år.) - Vælges ved ankomst:

  • En fælles tænkepause

  • Politisk debat

  • Sundhedsetik

  • Motivation - Menneskets store motor

Vigtigt: Vi tager forbehold for ændringer, som løbende bliver opdateret!

De almene fag vil blive præsenteret når I ankommer til IHS inden I vælger fag

Børneaktiviteter
Børnene skal ikke vælge fag. Der vil hver dag være tilbud til alle børn og unge mellem 5 og ca. 17 år. Aldersgrupperne vil blive inddelt så vi tilstræber at alle i grupperne får en masse sjov og tilpas udfordring i de forskellige daglige aktiviteter.

Vi tilkobler et passende antal hjælpere til alle grupper.

 

Aktiviteter kan bl.a. være boldspil, dans, svømmehal, kajak, klatring, mountainbike, sang/musik, skattejagt og masser af sjove lege.

Der tilbydes ikke pasning af børn under 5 år.

Øvrige aktiviteter
Udover idrætsfag, valgfag, familieaktiviteter og aftenarrangementer er der også sang, dans, morgensamlinger, foredrag, og morgenmotion for hele familien.


Forplejning m.m.
Maden nyder vi i skolens spisesal eller på terrassen - morgen, middag og aften. Køkkenpersonalet har lovet at forkæle os med forfriskninger, frugt, kaffe og the i løbet af dagen.

Glæd jer til en fantastisk uge!

PRISER

Kursuspris pr. person

Voksne: 

Dobbeltværelse m. bad på gangen kr.  4.395,-

Dobbeltværelse m. bad på værelset kr. 4.895,- / OPTAGET

                 

Børn:

5-11 år: kr. 2.895,-

12-18 år: kr. 3.395,-

Den angivne kursuspris er en totalpris, som inkluderer logi, forplejning, komplet sengelinned samt to håndklæder, som ligger på sengene ved ankomst, undervisning, udflugt, foredrag og brug af skolens faciliteter.

Det vil være en god idé at medbringe et ekstra badehåndklæde til brug i svømmehal eller ved strand.

Værelser

Indkvartering sker fortrinsvis på dobbeltværelser. Er man en familie på 3 personer, skal der påregnes indkvartering på samme værelse med en madras på gulvet. 

Betalingsbetingelser

DATO

Ankomst:

Søndag d. 19. juli 2020

 

Ankomst mellem

kl. 16.00 - 17.30 

 

Afrejse:

Lørdag d. 25. juli 2020

kl. 09.00

Se ugeprogrammet her

GENERELT

Kurset er tilrettelagt med brede almene perspektiver.

Vi tager forbehold for ændringer!

Tilmelding

Ved tilmelding skal der oplyses følgende: Navn, 

adresse, post nr., by, tlf, mail, fulde cpr. nr., allergier samt navn og fulde cpr. nr. på de deltagere man booker til.

 

CPR-nummer

Vores ugekurser tilbydes i henhold til højskoleloven, hvorfor vi ved tilmelding beder om hver deltagers fulde CPR-nummer. CPR-nummeret bliver ikke brugt i andre sammenhænge og figurerer ikke på nogen offentlig tilgængelig liste. 

Afbud

Ved afbud en måned inden kursusstart refunderes depositum ikke.
Ved afbud en uge inden kursusstart refunderes det indbetalte beløb ikke. 

Vi anbefaler, at alle tegner en afbuds-/afbestillingsforsikring ved eget forsikringsselskab.

KONTAKT

Kursusleder: Tobias Bang

Mail: tobias@ihs.dk

Spørgsmål til tilmelding?

Kontakt os på:

Tlf.: 7442 1848

Mail: info@ihs.dk

Track the daily life on our Danish Folk school

  • Facebook - Black Circle
  • Instagram - Black Circle
  • Vimeo - Black Circle
  • YouTube - Black Circle
  • LinkedIn - Black Circle
  • Blogger - Black Circle
Seneste blogindlæg

April 11, 2019

December 7, 2018

Please reload

Contact

Idrætshøjskolen Sønderborg  l  Friheds allé 42  l  6400 Sønderborg  l  (+45) 7442 1848  l  CVR 35902619  l  info@ihs.dk  
Bank: Broager Sparekasse   Reg: 9797 Konto: 0001116150  l  SWIFT: BRSLDK21  l  IBAN: DK2597970001116150
See: Values