Brætspil

Brætspil: Lær nye spil

Brætspil er ikke kun noget man spiller på højskole, men rundt om i hele landet findes der efterhånden mange lokale brætspilscaféer, hvor man kan udfordre vennerne. Salg af brætspil er eksploderet inden for de sidste år, og der er kommet en masse nye spændende spil på markedet. Vi har her på højskolen valgt at faget skal inspirere til, at brætspil bliver en større del af din hverdag, når du er sammen med dine venner i fritiden – uanset om det på højskole eller om det er derhjemme.

Brætspil og højskole

Du vil lære en masse nye spil at kende, som udvider dit repertoire, og som formår at åbne dine øjne for, hvor mange timers underholdning der er gemt i dette inspirerende spilleunivers. Du vil derfor primært komme til at spille spil du ikke kender, men som er nøje udvalgte fordi de kan noget særligt, når du skal hygge dig og konkurrere med dine højskolevenner.

Samtidig styrkes dine evner indenfor taktik, logisk tænkning, teamwork, diplomati og sociale kompetencer. Du kan faktisk lære rigtig meget af at spille brætspil.

 

Indhold i faget:

  • Masser af spilletid
  • Overblik og kendskab til hvilke spil, der findes på markedet.
  • Regelgennemgang af diverse spil.
  • Bedømme styrker og svagheder ved et brætspil.
  • Vi vil perspektivere og diskutere forskellige problemstillinger og temaer fra spillene.

Personlig udvikling:
Bliv klogere på dig selv og din omverden via spil

Vi vil med udgangspunkt i relevante spil behandle forskellige emner såsom held, snyd, taktik, løgn, forhandlingsteknik, diplomati, vindermentalitet og sætte det i relation til forskellige hverdagssituationer. Brætspillene kan styrke dine analytiske og sociale evner, når du i fremtiden skal studere, arbejde eller indgå i andre fællesskaber.

Spil i forskellige genrer:

  • Terraforming Mars
  • Pandemic
  • 7 Wonders
  • Splendor
  • Captain Sonar
  • Hanabi
  • Gloomhaven
  • Wingspan
  • Game of Thrones
  • Ticket to Ride

*Vi udvælger nye spil løbende, så der tages forbehold for ændringer i indholdet, men alle spil på listen findes på højskolen.

Hvornår?

Brætspil er et interessefag og kan vælges forårets 1. periode og efterårets 2. periode.

/*** Collapse the mobile menu - WPress Doctor ****/