BEACHCAMP 

Uge 32 (06-11 august 2018)
AFLYST

Kom på Idrætshøjskolen i Sønderborg og spil beachvolley i 5 eller 3 dage på Danmarks fedeste beachvolley anlæg og bliv trænet af flere af Danmarks mest kompetente beachvolleyinstruktører!

 

Tanken med en beachvolleycamp på Ihs er, at samle både de hardcore beachvolley entusiaster, og de som gerne vil lære sporten endnu bedre at kende.

Vi vil skabe et fedt fællesskab med mulighed for at lære en masse nye mennesker at kende - selvfølgelig med beachvolley som omdrejningspunktet.

Denne camp er et forholdsvist nyt samarbejde mellem Lyø Beach Camp, der har 20 års erfaring med camps rundt omkring i verden, og Idrætshøjskolen, som råder over et af Danmarks absolut bedste beachvolley anlæg. Vi har 6 baner, 100 meter til havet – alt det vi behøver for at kunne arrangere en rigtig god camp.

 

Vi garanterer fede aktiviteter og en super god energi for både børn og voksne – og mon ikke vejrguderne forbarmer sig og sender varme solstråler i retning af Sønderborg.

 

Peter Lyø og Martin Guldberg er de to primære coaches, men også Kristoffer Abell og Daniel Thomsen er en del af trænerteamet. Træningspassene vil være niveauopdelt, så alle får mulighed for mest muligt progression.

 

Hele ugen eller forlænget weekend

Vælg enten at ankomme mandag aften til lørdag med første træning tirsdag 

eller at ankomme onsdag aften og med første træning torsdag

Det er også muligt for lokale at tilmelde sig campen uden mad og overnatning – så altså udelukkende deltage i træningen.

Campen afsluttes med et stævne lørdag fra 09.00 til 14.30

 

Aktivitetstilbud

Der vil hver formiddag og eftermiddag være et alternativt aktivitetstilbud for dem, som ikke vil spille beachvolley hele dagen. Det er aktiviteter som kajak, SUP (stand up paddle) , mountainbike, klatring m.m. Dette er inkluderet i den samlede pris.

 

Indkvartering og overnatning

Alle tilmeldte indkvarteres på dobbeltværelse med bad og toilet på gangen. Ved samlet tilmelding kommer man til at bo på værelse sammen.

 

Måltider
Vores køkken sørger for, at der er lækker og nærende mad til alle måltider. Der vil være masser at vælge mellem. Alle måltider er inkluderet i prisen.

 

Vi glæder os til at se og opleve jer til en rigtig sjov og dejlig uge på Idrætshøjskolen i Sønderborg.

Priser

Mandag - lørdag:
Voksen kr. 3.700
Barn (9-14 år) kr. 1.850
Studerende kr. 3.200
Kun træning kr. 1.850

 

Onsdag - Lørdag:

Voksen kr. 2.200
Barn (9-14 år) kr. 1.100
Studerende kr. 1.900
 

Mange hilsner fra

Peter Lyø & TEAM

Track the daily life on our Danish Folk school

  • Facebook - Black Circle
  • Instagram - Black Circle
  • Vimeo - Black Circle
  • YouTube - Black Circle
  • LinkedIn - Black Circle
  • Blogger - Black Circle
Seneste blogindlæg

April 11, 2019

December 7, 2018

Please reload

Contact

Idrætshøjskolen Sønderborg  l  Friheds allé 42  l  6400 Sønderborg  l  (+45) 7442 1848  l  CVR 35902619  l  info@ihs.dk  
Bank: Broager Sparekasse   Reg: 9797 Konto: 0001116150  l  SWIFT: BRSLDK21  l  IBAN: DK2597970001116150
See: Values