GOLF & HØJSKOLE

Sommergolf for alle på IHS

Vores sommergolf kurser henvender sig til alle, fra nybegynderen som vil prøve kræfter med dette fantastiske spil, til den etableret golfspiller som vil skridtet videre med sit spil.

Undervisningen starter mandag med en spændende clinic for alle med PGA Pro Thor Andersen. Tirsdag og torsdag formiddag fortsætter vi med 2 x 2 timers undervisning i mindre grupper af max 8. Vi tilstræber de samme undervisere begge formiddage. Vi underviser dig i alt fra putning til indspil, chip, pitch og bunkerslag, til jernslag, køller og driver.

Til begyndere og letøvede bliver der mulighed for undervisning også efter frokost kombineret med selvtræning og spil på par 3 banen og på stor bane. Intro til regler, ”ready golf”, etikette og stableford vil også indgå i programmet for begynderne. Begyndere vil blive guidet på par 3 banen, spille individuelt på par 3 banen, samt deltage i en social 18 hullers match på stor bane, med hele holdet.

 

Vi kan som skole ikke udstede et golfkørekort, dette er forbeholdt golfklubberne. Vi kan skriftligt bekræfte at du som kursist har gennemført ovenstående elementer. Det er golfklubberne som suverænt afgør, i hvor høj grad en sådan bekræftelse vægter i udstedelsen af et golfkørekort.

Til de etablerede golfspillere vil vi i undervisningen kigge mere individuelt på dit spil og komme med nye svingtanker, gode træningsøvelser og individuelle råd.

Undervisningen tilrettelægges i samarbejde med PGA Pro’erne Thor Andersen, Sønderjyllands Golfklub, Rene Haahr Clausen, Benniksgaard Golfklub og Troels Thybo, Sønderborg Golfklub.

Golfbanerne; Vi spiller 4 runder golf i løbet af ugen.
Mandag starter vi alle i Sønderjyllands golfklub, i folkemunde den bedste golfbane i Sønderjylland. Tirsdag og torsdag besøger vi Sønderborg og Nordborg, vores 2 gode og hyggelige golfklubber på Als. Fredag går turen til Benniksgaard, en af Danmarks smukkest beliggende golfanlæg ned til Flensborg Fjord, hvor vi runder ugen af med en hyggelig social match for alle. 

IHS Højskoleliv
Traditionelle og alment dannende højskoleseancer, interessante, inspirerende oplæg, gode højskolesange morgen og aften, fortælling og perspektivering er vigtige elementer i højskolelivet. Morgensvømning i svømmehallen, en frisk tur i havet via den lækre badebro, saunabesøg, en runde frissbee-golf i parken, samt hygge og samvær i golfbaren er ligeledes vigtige elementer for helheden på et sommergolf- og højskoleophold på IHS.

Morgensamlinger
Hver morgen, efter morgenmaden, samles vi til morgensamlinger, som er en vigtig del af højskolelivet på IHS, med sang, fortælling, aktuelle indlæg og perspektivering. 

Onsdag Eftermiddag
Onsdag eftermiddag er din mulighed for en fri eftermiddag, puste ud, slappe af og lade op til resten af ugen. Vi har også tilbud og forslag, hvis du har lyst til en aktiv eftermiddag. Det kan være en frisbeegolf runde i parken, en gåtur ved havet ind til Sønderborg Slot, besøge historie center Dybbøl, en strandtur ved den dejlige badebro lige ved IHS. 

Sidst på eftermiddagen har vi et tilbud om en fysisk træningssessions. Vi kommer med vores bud på golfrelaterede fysiske træningsøvelser for vores coremuskler, som giver os et bedre udgangspunkt for stabilitet i golfsvinget. 

Onsdag formiddags- og aftenens arrangementer
Onsdag formiddag og aftenerne på IHS er både spændende, alsidige og lærerige. Hver aften inden kaffe, sang og fortælling, byder vi på motiverende arrangementer og foredrag:

  • Sønderjyllandshistorie; et spændende foredrag om grænselandet vi befinder os i.
  • Præsentation af højskolesangbogen, sang, fortælling og perspektivering.
  • ”Vild med dans for golfspillere” -en herlig, social og underholdende aften for alle.
  • Besøg fra Sønderborg Distillery, hører deres historie og smage forskellig lokal gin.
  • Humorforedrag, -”humoren får skyld for meget” – men hvordan bruger vi den?
  • Hyggelig afslutningsaften, 3-retters menu, gode sange, indslag og socialt samvær.

Mad og Drikke
Morgen- og aftensmaden samt frokost onsdag nydes på IHS (øvrige frokoster nydes i golfklubberne). Vores søde køkkenteam lover at forkæle os lidt ekstra i golfugerne. De bruger primært gode danske lokale økologiske råvarer og håndterer evt. specielkost. Golfbaren på IHS byder på speciel øl og gode vine, til yderst rimelige priser. Der vil altid som minimum være vand på bordene til alle frokoster og aftensmåltider. Vi sørger ligeledes for kaffe, dag og aften + frugt/sødt. 

Tilbud om ankomst allerede søndag før kursusstart
Det vil være muligt at tjekke ind på IHS søndag mellem kl. 18.00 og 19.00. Prisen er 900 kr. for dobbeltværelse og 550 kr. for enkeltværelse, inkl. morgenmad mandag. Dog ingen forplejning eller program søndag aften, ud over at golfbaren er åben og vi sørger for en kop kaffe. Ønsker du/I at gøre brug af dette tilbud noteres det på tilmeldingen og betales sammen med restbeløbet ca. 4 uger før kursusstart.

Vi glæder os til at tage godt imod alle til Golf & Højskole på IHS i sommeren 2024.

Tilbud om ankomst til IHS
søndag 
mellem kl. 18.00
og kl. 19.00

Dobbeltværelse 900,- kr.
Enkeltværelse 550,- kr.
Inkl. morgenmad.

Hvornår?

Uge 32 (5. – 9. august)

Ankomst:
Mandag kl. 11.00

Afrejse:
Fredag kl. 15.30

Se ugeprogrammet her

Priser

Kursuspris pr. person

Dobbeltværelse m. bad og toilet på gang kr. 4.995,-

Dobbeltværelse m. bad og toilet kr. 5.595,- OPTAGET

Enkeltværelse m. bad og toilet på gang kr. 5.595,-

Kurset er tilrettelagt med statstilskud. 

Kursusprisen inkluderer kost, logi, undervisning, og alle greenfee.

Det eneste du skal sørge for, er frokost onsdag, samt drikkevare.

 

Kontakt

Kursusleder:
Søren Eilby Hansen

Spørgsmål vedrørende kurset
på tlf.: 20 15 30 23 
eller på mail: golf@ihs.dk

Generelle Spørgsmål til
IHS kan ske på
Tlf.: 74 42 18 48
eller på: info@ihs.dk

 

Book en rundvisning/*** Collapse the mobile menu - WPress Doctor ****/